Minus en million giver større vrede end plus en million skaber glæde
Fra venstre professor Søren Serritzlew fra Aarhus Universitet og borgmestrene Benedikte Kiær (K), Helsingør, og Christina Krzyrosiak Hansen (S), Holbæk.
Foto: Michael Kjærgård, dknyt

Minus en million giver større vrede end plus en million skaber glæde

KØF Udvalgsanciennitet gør en større forskel for holdningen til udgifter end et udvalgsmedlems partitilhørsforhold.
10. JAN 2020 11.32

AALBORG: Hvis et byråd ønsker at udskifte rammestyring med et helhedsorienteret økonomisk syn, skal det starte med at se et andet sted hen end på metodevalget. Det er den politiske vilje, det kommer an på, lød rådet fra professor Søren Serritzlew fra Aarhus Universitet, da han på KL's Kommunaløkonomiske Forum i Aalborg gennemgik erfaringerne med forskellige styringsmodeller.

Rammestyring er den foretrukne metode til politisk styring af den kommunale økonomi, men den har den indbyggede svaghed, at den modarbejder omprioriteringer mellem rammebelagte områder. En anden metode er taxameterstyring, der er behovsdrevet og derfor fungerer som en slags løbende omprioritering, men, viser det sig, i praksis kun når udgifterne stiger, fortalte Søren Serritzlew.

Det hele følger af det grundvilkår, at ressourcerne er endelige og behovene umættelige. Der er også en god portion psykologi forbundet med håndteringen af de kommunale udgifter. Hvis et område får en mio. kr. mere, vækker det en vis glæde, men hvis man har taget millionen på et andet område, bliver vreden dér større end glæden hos den nye modtager.

Det vil sige, at når man flytter på pengene, er glæde plus vrede ikke lig med nul, men et negativt resultat. Den politiske logik trækker derfor i retning af at udsætte sig for så lidt vrede som muligt. I stedet tager de fleste bare budgettet fra sidste år og justerer lidt på det, uden egentlige omprioriteringer mellem områderne.

I samme retning trækker den loyalitet, som byrådsmedlemmer føler for deres egne udvalgsområder. Man kan måle på den slags, og det viser sig, at jo længere tid en politiker er medlem af et udvalg, jo flere penge synes man der skal bruges på området. Faktisk er det sådan, at udvalgsancienniteten gør en større forskel for holdningen til udgifterne end udvalgsmedlemmets partitilhørsforhold, fortalte Søren Serritzlew.

Hans iagttagelser blev suppleret med praktiske erfaringer fra Helsingør og Holbæk kommuner, hvor man over en årrække har arbejdet med forskellige styringsmodeller. Konklusionerne her er stort set de samme som professorens, men derudover blev de to kommuners borgmestre også spurgt, hvad de gerne ville have gjort anderledes.

- Det politiske niveau skulle have været mere med fra starten, lød svaret fra Holbæks borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S). For de ansatte var omorganiseringen meget følelig, for politikerne kom den først med forsinkelse.

- Mere kommunikation. Alle skal vide, hvad der foregår, og hvorfor tingene ændrer sig, svarede Helsingørs borgmester Benedikte Kiær (K).

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
DK Job
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt