Regeringen præsenterer i dag udspillet ’Digitalisering med omtanke’ med fem initiativer, der skal sikre digitalt udfordrede borgere bedre hjælp og flere muligheder, oplyser Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet.
Mere hjælp til MitID, mulighed for at give fx pårørende ’fuld adgang’ til Digital Post og flere it-frivillige er blandt de initiativer, der fremover skal gøre det lettere at begå sig digitalt.
- Når vi i Danmark har valgt at prioritere digitalisering højt, så har vi en forpligtelse til at prioritere hjælp til digitalt udfordrede ligeså højt. Det er digitalisering med omtanke. Vi er allerede i dag et af de mest digitaliserede samfund i verden, men i fremtiden skal vi også være et foregangsland for digital inklusion, siger digitaliseringsminister Marie Bjerre (V).
Der er stor forskel på de udfordringer, danskerne oplever i mødet med det digitale, og derfor er der heller ikke én løsning. Nogle har blot brug for hjælp en gang i mellem fra en telefonsupport eller en it-frivillig, andre har behov for en mere permanent løsning, hvor en pårørende får fuldmagt til at håndtere de digitale gøremål på vegne af borgeren.
Derfor indeholder udspillet fem initiativer, der adresserer digital inklusion fra flere sider:
- Bedre hjælp til MitID
- Bedre mulighed for at hjælpe andre med Digital Post
- Bedre vilkår for støttepersoner og adgang for borgere til digital træning
- Det skal være attraktivt at være it-frivillig
- Mere viden om borgernes møde med den digitale offentlige sektor
Hele udspillet ’Digitalisering med omtanke’ kan læses her.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.