dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Styrelsen arbejder intensivt på at få åbnet systemet, så man kan få pengene udbetalt på en sikker og kontrolleret måde, siger Mai Mercado
Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix

Minister: Stop for udbetaling skyldes sag om svindel

Socialstyrelsen tilbageholder oktober måneds udbetaling af midlerne, som går til udsatte grupper i samfundet
15. OKT 2018 12.35

Der er en sammenhæng mellem sagen om underslæb for 111 mio. kr. og nedlukning af udbetalingssystemet. Det bekræfter børne- og socialminister Mai Mercado (K).

- Sagen om underslæb i Socialstyrelsen er så alvorlig, at styrelsen har set sig nødsaget til at lukke for udbetaling af tilskud i en periode. Det sker for at sikre, at pengene går til de foreninger og organisationer, som er blevet dem tildelt, siger ministeren.

I sidste uge kom det frem, at en 64-årig kvinde er sigtet for at svindle sig til 111 mio. kr. af satspuljemidlerne. 

Det har fået Socialstyrelsen til at tilbageholde oktober måneds udbetaling af midlerne, som går til udsatte grupper i samfundet.

Udbetales hurtigst muligt
Mai Mercado lover, at pengene kommer til udbetaling snarest muligt. Hun lover samtidig, at foreningerne nok skal få de penge, de har fået stillet i udsigt.

- Det er selvfølgelig ikke optimalt, men styrelsen arbejder intensivt på at få åbnet systemet, så man kan få pengene udbetalt på en sikker og kontrolleret måde, siger Mai Mercado.

Men går der to dage eller 14 dage, før foreningerne får deres penge?

- Jeg har tilkendegivet, at det skal ske så hurtigt som muligt. Men det er også vigtigt at sige, at systemet er lukket ned på grund af mistanken om underslæb. Og Socialstyrelsen arbejder hårdt på at få lukket eventuelle huller i systemet og på at etablere en proces, som sikrer, at midlerne går til de rette tilskudsmodtagere, siger ministeren.

Efter svindelsagen kom til offentlighedens kendskab, har der lydt kritik fra flere sider af, at der ikke har været ført tilstrækkelig kontrol med udbetalingerne.

Rigsrevisionen har desuden gentagne gange kritiseret administrationen af midlerne, der årligt beløber sig til omtrent 15 mia. kr.

Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/minister-stop-for-udbetaling-skyldes-sag-om-svindel

GDPR