AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens

Minister sætter turbo på at luge ud i papirvælde

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) vil barbere flere administrative byrder væk for at øge væksten
23. MAR 2016 6.39

Det går så godt med planen om at sanere administrative byrder for tre mia. kr. inden 2020, at erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) skruer op for ambitionerne. Han vil øge regeringens målsætning for at styrke væksten yderligere, skriver Børsen.

- Vi har lavet lettelser i administrative byrder for lidt over en mia. kr. i løbet af de første seks måneder af regeringens levetid. Det er langt hurtigere end forventet, og jeg har en ambition om, at vi skal videre end de tre mia. kr., siger Troels Lund Poulsen til avisen.

- Det her skal betragtes som en saltvandsindsprøjtning fra regeringens side for at se, hvad vi kan gøre for at styrke vores produktivitet og dermed også vores vækstmuligheder, siger han videre, men vil dog ikke sætte et præcist tal for ambitionen.

De administrative byrder koster ifølge brancheforeningen Grakom hvert år erhvervslivet 29,3 mia. kr. Hvis byrderne lettes med fem mia. kr., øges bruttonationalproduktet med syv mia. kr., viser en analyse fra Grakom.

Byrderne ligger eksempelvis i årsregnskabsloven, skattekontrollen, momsloven og lov om fødevarer.

Ritzau

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/minister-saetter-turbo-paa-at-luge-ud-i-papirvaelde

GDPR
Minister sætter turbo på at luge ud i papirvælde