dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Minister kræver beredskab mod sexmisbrug

75 kommuner har eller er i gang med at udarbejde beredskab for, hvordan de skal håndtere sager om seksuelle overgreb mod børn
8. NOV 2011 9.43

82 pct. af de deltagende kommuner i en ny kortlægning har eller er ved at etablere et skriftligt beredskab til at håndtere sager med børn, der har været udsat for seksuelle overgreb. Undersøgelsen er udarbejdet af SISO under Social- og Integrationsministeriet. 91 kommuner har deltaget i undersøgelsen.

En lignende kortlægning i 2001 viste, at mindre end 25 pct. af kommunerne på daværende tidspunkt havde et beredskab.

Social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) vil nu få de sidste kommuner med.

- Det er helt oplagt, at alle kommuner skal have et beredskab, så de har en plan for, hvordan de hjælper børn, der har været udsat for seksuelle overgreb. Min opfordring til de kommuner, der stadig mangler et beredskab, er, at de skal følge de andre kommuners gode eksempel og få deres eget beredskab på plads inden årets udgang.

Beredskab med positiv effekt
Karen Hækkerup vil derfor skrive til samtlige kommuner og bede dem om, at beredskabet kommer på plads eller give det eksisterende et servicetjek, hvis der er brug for det.

Kommunerne fortæller i undersøgelsen, at et beredskab har en meget positiv effekt på den hjælp, de kan tilbyde børn, der har været udsat for overgreb. Og et skriftligt beredskab giver kommunen en grundlæggende faglig viden om seksuelle overgreb og en kvalificeret forebyggelse og håndtering af sager, hvor der er mistanke eller viden om, at børn udsættes for overgreb.

Kommunerne kan få gratis konsulentbistand hos SISO om, hvordan man opbygger og vedligeholder et beredskab til sager om overgreb mod børn.

jos

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/minister-kraever-beredskab-mod-sexmisbrug

GDPR