

Det bekymrer SF, at børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) vil inkludere flere børn i den almene folkeskole, uden at der ser ud til at følge ekstra penge med til opgaven, skriver Danske Kommuner. Derfor har partiets undervisningsordfører Sigurd Agersnap og handicapordfører Charlotte Broman Mølbæk kaldt ministeren i samråd.
Her skal ministeren bl.a. svare på, hvordan han vil sikre, at folkeskolen kan inkludere flere børn i almenundervisningen, uden at det bliver en spareøvelse, der påvirker de involverede negativt, og hvilke rammer ministeren mener, der skal etableres på skolerne for at understøtte processen.
Desuden forventes ministeren at redegøre for, hvilke erfaringer fra inklusionsreformen i 2012 ministeren vil anvende for at undgå tidligere fejl.
Rammer er vigtige
Tidligere på året udtalte Sigurd Agersnap til DR, at det ikke er tanken om mere inklusion, der skræmmer skoleordføreren. Men hvis rammerne ikke er rigtige, tror han ikke på, at det kan lykkes.
- Det kræver, at man investerer i tolærerordninger. At man får specialpædagogisk støtte, at man får et lidt lavere klasseloft, så der er færre elever i klasserne. Og det kræver jo noget af os også på Christiansborg, for det kræver penge, sagde han til mediet.
Men det er ikke tanken, at der skal øremærkes flere penge til inklusion, lød det fra Børne- og Undervisningsminister, Mattias Tesfaye.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.