Det er ikke længere et officielt mål, at 96 pct. af alle børn skal kunne rummes i den almindelige undervisning i folkeskolen, men det betyder ikke, at der kommer flere penge til folkeskolen, fordi flere børn måske vil blive sendt i specialundervisning. Sådan lyder medlingen fra undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V).
- Det er ikke et spørgsmål om økonomi, det er et spørgsmål om organisering, siger ministeren efter et forhandlingsmøde med KL om økonomien i 2017.
- At droppe en politisk målsætning er ikke noget, der koster penge, siger Ellen Trane Nørby, der påpeger, at der heller ikke blev ført penge tilbage fra kommunerne til staten, da inklusionsmålet i sin tid blev vedtaget. Hun understreger, at kommunerne spiller en stor rolle i at få inklusionen til at fungere for det enkelte barn, bare uden fokus på at ramme et bestemt procenttal.
- Det er blevet meget firkantet, og for det enkelte barn har det i nogle tilfælde været direkte kontraproduktivt. Nogle børn kan have behov for at være en del af en normal klasse i en stor del af timerne, men have behov for et mere afskærmet miljø på andre tidspunkter, siger Ellen Trane Nørby.
KL-formand Martin Damm (V) vil ikke svare direkte på, om han mener, at det har økonomiske konsekvenser at droppe målet. Men han understreger, at kommunerne er enige i, at målsætningen skrottes.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
