Igen i år nedlægges lærerstillinger i mindst 42 kommuner, viser en rundspørge, fagbladet Folkeskolen har foretaget til de lokale lærerkredse. Det kommer oven i de 1.000 lærerjob, som forsvandt på landsplan sidste år, skriver bladet.
En forklaring er faldende børnetal, men besparelserne kan være større, end faldet ”tilskriver”. Det er Odense et eksempel på. Kommunen nedlagde 20 lærerjob for et år siden, og i år ryger yderligere 20 stillinger, hvilket giver en samlet besparelse på 24 millioner kroner.
- Skolerne visiterer flere elever til specialundervisning end forventet, og det giver ubalance mellem almen- og specialområdet. Blandt andet derfor er besparelserne større, end faldet i elevtallet berettiger til, så vi forventer, at der vil være både flere elever og flere undervisningstimer per lærer, siger Charlotte Holm, formand for Odense Lærerforening.
- Folkeskolen bliver endnu mere presset af, at lærerne skal løbe stærkere. Det kan få flere til at søge væk og flere forældre til at se mod privatskoler. Vi hører også fra lærerstuderende, at de vil finde job andre steder, fordi det er for usikkert at være ansat i Odense Kommune. Så det sætter sig spor, siger hun.
I 2023 blev 12 lærere i den fynske kommune indstillet til afsked, men i år undgår man fyringer, i forbindelse med at lærerjob nedlægges. I stedet bliver lærerne omplaceret.
Almenområdet udhules
Også i Viborg forsvinder der stillinger i stort tal – 45 indtil videre.
- 18 lærere er blevet afskediget her i foråret. Dertil kommer mindst 27 stillinger, som skolerne har undladt at genbesætte i løbet af skoleåret. Viborg har også øget tilgang til specialtilbud, som både er dyrere og medfører øgede udgifter til bus- og taxikørsel. Den store udfordring er, at pengene tages fra almenområdet, som dermed bliver voldsomt udhulet, siger Jeanette Winther, formand for Viborg Lærerkreds.
- Samlet set går vi en klasse ned i hele kommunen i næste skoleår, så vi har stort set det samme antal klasser til 45 færre lærere. Derfor skal de tilbageværende dække rundt regnet 45.000 lektioner oven i de lektioner, de allerede har. Vi skal forebygge segregering, men det bliver svært, når resurserne ikke er til det, så nedskæringerne kan sende endnu flere i specialundervisning. Det bider sig selv i halen, lyder det fra Viborg-formanden.
Håb til budgetforhandlingerne
I Odense har borgmester Peter Rahbæk Juel (S), rådmand for børn og unge Susanne Crawey (R) plus blandt andet Odense Lærerforening og Skolelederforeningen for nylig samlet lærere og forældre til debatmøder, som kaldes folkeskoleløftet.
- Vores borgmester siger nu, at folkeskolen vil have høj prioritet i kommende budgetforhandlinger, så det giver håb om bedre tider. Forældrene spørger blandt andet til, hvorfor der er én kasse til både almen- og specialundervisning, siger lærerkredsformand Charlotte Holm.
- At skolerne selv skal betale for at sende elever i specialundervisning, skal give dem incitament til selv at oprette de nødvendige tilbud til eleverne, men det virker ikke. Det bliver vi nødt til at se på, konkluderer hun.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
