Med baggrund i den seneste overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Praktiserende Speciallæger (Faps) følger en aftale om, at man fremover i appen Min Læge kan udrulle en ny funktion "Find speciallæge", oplyser Danske Regioner.
Det gør, at det fremover bliver væsentligt nemmere at finde frem til den nærmeste speciallæge eller til den, der har kortest ventetid, og kontakten til sundhedsvæsnet skal være nem og enkel, mener regionerne.
- Det skal være nemt for danskerne at finde rundt i sundhedsvæsenet. At Danske Regioner og Faps udvider Min Læge-appen med nem adgang til at finde en speciallæge, er endnu et skridt i den rigtige retning mod et sundhedsvæsen, der er lige ved hånden, når du har brug for det. På Min Læge-appen kan du på ét sted bestille tid hos din praktiserende læge, få en e- og videokonsultation og nu også finde en speciallæge. Jo mere sundhedsvæsenet kan lette en travl hverdag med digitale tilbud, jo bedre, siger formand for Regionernes Lønnings- og Taktsnævn Heino Knudsen (S).
2 mio. brugere
Også de 1000 praktiserende speciallæger ser funktionen som et stort fremskridt, siger Faps' formand Ann-Louise Reventlow Mourier:
- Både for speciallægerne og ikke mindst patienterne er det lidt af en milepæl. I dag kræver det en hel del søgning på forskellige hjemmesider, så jeg er sikker på, at mange vil opleve den nye funktion som en lettelse, når de skal til speciallægen, siger hun.
Det er de praktiserende læger, der lancerede Min Læge-appen.
- I PLO er vi stolte af Min Læge-appen, som snart to millioner danskere render rundt med i lommen. Derfor stiller vi også meget gerne appen til rådighed for ny udvikling, siger Jørgen Skadborg, formand for PLO.
FAKTA:
- Min Læge-appen har tæt på to mio. bruger, og den giver danskerne mulighed for at bestille tid hos praktiserende læge, holde styr på aftaler, få svar på spørgsmål, se prøvesvar og foretage e-konsultationer og videokonsultationer.
- Danske Regioner, PLO og Indenrigs- og sundhedsministeriet står bag Min Læge-appen. Download appen i App Store eller Google Play.
- Læs mere om appen her.
Kilde: Danske Regioner
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.