Som opfølgning på Breddeidrætsudvalgets rapport har kulturminister Carina Christensen indgået aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om at søsætte et nyt samarbejde med kommunerne under overskriften breddeidrætskommuner.
De kommuner, som udvælges til at blive breddeidrætskommuner, skal virkeliggøre flest mulige af Breddeidrætsudvalgets visioner inden for en to-årig periode. På grund af geografiske og befolkningsmæssige forskelle vil Breddeidrætsudvalgets 42 forslag i varierende omfang være relevante i forskellige kommuner. Der vil derfor blive givet stor metodefrihed for kommunerne med hensyn til, såvel hvilke af de 42 forslag man vil arbejde med, som hvordan man i kommunen vil føre forslagene ud i livet.
Kulturministeriet vil inden sommerferien offentliggøre de nærmere kriterier for at blive breddeidrætskommune. Herefter vil kommunerne få mulighed for at indsende deres "bud" med frist i det tidlige efterår. På den baggrund vil der blive udvalgt et antal kommuner, som i de kommende år kan kalde sig breddeidrætskommuner. Der vil følge penge med til de udvalgte kommuner. Men kommunerne skal samtidig også selv bidrage med medfinansiering.
- Målet med det nye initiativ er at få kommunerne på banen i forhold til Breddeidrætsudvalgets forslag. Vi har i Kulturministeriet gode erfaringer med at have kommunerne som nære medspillere på andre kulturområder. Det ligger lige til højrebenet at gøre det samme på idrætsområdet., siger kulturminister Carina Christensen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.