Danmarks Naturfredningsforening opfordrer nu til lovindgreb i brugen af sprøjtemidler, efter nye tal afslører, hvordan det ikke er lykkedes for kommunerne at indgå aftaler med landmændene i de berørte områder.
Kommunerne vurderer, at 3.004 områder kræver beskyttelse mod sprøjtegift. I 151 områder er det lykkedes at opnå aftaler, mens der i 682 områder er afgivet frivillige tilbud. Det skriver Altinget, der har fået en aktindsigt fra Miljøministeriet, fredag.
- Jeg mener, det er ekstremt skuffende, at der er brugt tre år på stort set ikke at opnå noget som helst i forhold til beskyttelsen af vores drikkevand, siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening (DN) Maria Reumert Gjerding.
Aftale fra 2019
I 2019 indgik et bredt flertal i Folketinget en aftale om, hvordan brugen af sprøjtemidler skulle udfases gennem frivillige aftale mellem kommunerne og landmændene frem mod 2022 i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).
- Jeg mener, det er helt nødvendigt, at vi indfører et forbud med det samme i de områder, der er så afgørende for at sikre rent drikkevand i fremtiden, siger Maria Reumert Gjerding.
I aftalen fra 2019 fremgik det, at såfremt kommunerne ved udgangen af 2022 ikke var kommet i mål, var aftaleparterne enige om at gennemføre et generelt forbud mod at sprøjte i de sårbare områder.
Landbrug & Fødevarer, der er en organisation for landbruget, er også skuffet over de nyeste tal. Alligevel er et nationalt forbud ikke den rigtige vej at gå, da landmanden så ikke vil kunne få erstatning, mener man.
- Vi tænker, at forudsætningerne i aftalen fra 2019 er bristet, fordi de fleste landmænd slet ikke har haft mulighed for at indgå en aftale, som aftalekredsen i Folketinget ellers ønskede, siger Anders Panum Jensen, der er miljødirektør i Landbrug & Fødevarer.
Landbrug & Fødevarer mener, at kommunernes arbejde indtil videre har været mangelfuldt. Organisationen påpeger, at medlemmerne faktisk er utålmodige efter at få lavet aftaler.
- Vi mener, at vejen frem bør være at forlænge den lokale proces, men med skærpede krav til kommunerne om at handle. Det vil give langt bedre resultater med erstatning til landmanden, hvis vi kan få lavet lokale aftaler, eller kommunerne kan udstede påbud på de her arealer, frem for et nationalt forbud uden erstatning, siger Anders Panum Jensen.
Danmarks Naturfredningsforening giver dog ikke meget for en forlængelse af processen.
- Nu er der spildt tre år på stort set ingenting med de frivillige aftaler. Jeg mener ikke, at vi skal spilde to år mere. Jeg mener, at vi skal have håndfaste metoder i brug, lyder det fra Maria Gjerding Reumert.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
