dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Miljøministeriet erkender fejl i DMU-sag om miljøvurdering

Det er ikke rigtigt, at DMU stod bag en indberetning til EU om skovenes tilstand. Miljøministeriet erkender nu i ny redegørelse, at det gav fejlagtig oplysning
17. NOV 2009 10.09

Af Knud Abildtrup

En ny redegørelse fra Miljøministeriet forsøger nu - over 34 tæt beskrevne sider - at gøre rede for, hvad der er op og ned i den sag, hvor miljøeksperter i september kritiserede Miljøministeriet for at blæse på den vejledning, de selv havde bestilt DMU til at lave om de danske skove.

Ministeriet skulle have presset DMU til at rette ind på linien, så vurderingen af tilstanden blev rettet fra 'ringe' til 'god'. Stridens kerne var bl.a., hvor meget dødt ved, der bør være i en bæredygtig skov af hensyn til fugle og dyr.

Ministeriet redegør nu for, hvordan DMU udelukkende har en rådgivende funktion - og præciserer samtidig at 'Den 21. december 2007 blev der udsendt en pressemeddelelse om EU-afrapporteringen, hvoraf det fejlagtigt fremgik, at der var tale om en statusrapport til EU fra Danmarks Miljøundersøgelser. By- og Landskabsstyrelsen burde have sikret en retvisende formulering.'

Miljøordfører Per Clausen (EL) konkluderer ovenpå gårsdagens redegørelse:

- Miljøministeren erkender nu, at det var i strid med sandheden, da Skov- og Naturstyrelsen hævdede, at DMU stod bag indberetningen.

- Det vil sige, at der ikke er tale om en objektiv saglig indberetning, men en politisk bestemt indberetning.

- Det står hermed også klart, at det ikke er DMU, som har haft det sidste ord i den faglige bedømmelse, som påstået af miljøministeren. Sagen afslører tydeligt, at det ikke er hensynet til miljøet og det sagligt rigtige, som er afgørende for miljøministeren. Regeringens svigt af natur og miljø skal skjules i de indberetninger, der sendes til EU.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/miljoeministeriet-erkender-fejl-i-dmu-sag-om-miljoevurdering

GDPR