Miljøminister i samråd om generationsforureninger

KORT NYT25. MAJ 2020 14.28
TEMA: Generationsforureninger

LEMVIG: Venstre og SF har krævet en forespørgselsdebat i Folketinget for at få et klart svar på, hvordan regeringen vil håndtere de tunge jordforureningssager, oplyser Dagbladet Holstebro-Struer. Debatten skal finde sted den 3. juni i år.

Det sker, fordi miljøminister Lea Wermelin (S) endnu en gang har udskudt beslutningen om at bevilge penge til at rense jorden i de store sager.

Ministeren bad først regionerne lave en prioriteret plan for oprydningen af de ti største forureninger - de såkaldte generationsforureninger. Planen er lavet, men Wermelin har efter de to partiers opfattelse trådt på bremsen, da hun efterfølgende har bedt om en vurdering og prioritering af samtlige danske jordforureninger, inden der kan bevilges penge til de største.

ka

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev