dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Christian Rabjerg Madsen (S)
Folketinget

Midler til forskning i landdistrikter skal tage hensyn til geografi

Et sydjysk folketingsmedlem frygtede, at landdistriktsforskningen ville flytte til København. Derfor sendte han en række spørgsmål efter ministeren, hvor det lykkedes ham at aftvinge et enkelt løfte
19. JUL 2017 6.49

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) har flere gange afvist at favorisere Center for Landdistriktsforskning i Esbjerg, der risikerer at lukke, fordi regeringen vil konkurrenceudsætte forskningsmidlerne. Det har fået en række syd- og sønderjyske politikere til at kritisere ministeren, og senest har det udløst en mindre spørgeregn fra folketingsmedlem Christian Rabjerg Madsen (S).

Han frygter nemlig, at forskningen flytter til København eller Aarhus.

‘Det handler om at skabe et Danmark i balance. Regeringen og Brian Mikkelsen er desværre totalt ligeglade med, at deres beslutning risikerer at rykke center for landdistriktsforskning til Aarhus eller København. Trist,’ skrev han i maj på Facebook.

Men det var ikke nok for Christian Rabjerg Madsen at understrege sin harme på det sociale medie. Derfor bad han gennem otte forskellige spørgsmål stillet i Udvalget for Landdistrikter og Øer ministeren redegøre for, om han har til hensigt at tage højde for den geografiske placering af landdistriktsforskningen i konkurrenceudsættelsen af forskningsmidlerne under landdistriktspuljen.

Derudover vil han vide, om ministeren er enig med regeringens parlamentariske grundlag, Dansk Folkeparti, hvorfra Mette Hjermind Dencker (DF) har meddelt, at hun vil have, at Folketinget skal være med til at formulere udbudskriterierne.

Ét kriterium gik igennem
I sine svar på spørgsmålene lægger erhvervsministeren vægt på, at forskningsmidler skal fordeles efter, hvor gode projekterne er. Alligevel understreger han, at han vil sørge for, at Erhvervsstyrelsen indarbejder et nyt kriterium i vejledningen om tilskud til forsknings- og informationsprojekter i landdistrikterne.

- Fremover lægges der vægt på, at der i ansøgninger er redegjort for et projekts geografiske tilknytning til områderne uden for de største byer, samt for at parterne bag projektet har relevante forudsætninger for at belyse landdistrikternes udviklingsvilkår og muligheder. Det er også min hensigt, at det af vejledningen vil fremgå, at i tilfælde hvor projekter har samme kvalitet og vurderes lige egnede til at opnå tilskud, begunstiges de projekter, hvor ansøger og evt. andre parter bag projektet har stærkest geografisk forankring i eller tilknytning til landdistrikterne, sagde han til samrådet.

Ministeren ville dog ikke blande sig yderligere i udvælgelsen og udbuddet. Den opgave ligger hos Erhvervsstyrelsen.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/midler-til-forskning-i-landdistrikter-skal-tage-hensyn-til-geografi

GDPR