Middelfart vil med i Destination Fyn

KORT NYT30. APR 2020 15.15

MIDDELFART: Middelfart søger nu om at blive en del af Destination Fyn - en beslutning, der ligger i forlængelse af en aftale mellem KL og regeringen om konsolidering af den lokale turismefremme i 15-25 destinationsselskaber, oplyser kommunen.

De lokale muskler samles samtidig i én turismeorganisation, hvor blandt andet oplevelser og samarbejde om Lillebælt og Naturparken udvikles og udbygges. Netop Naturparken og oplevelser i og omkring Lillebælt bliver bærende i det eksisterende samarbejde med Fredericia og Kolding kommuner, som fortsætter.

- At vi ønsker at blive en del af Destination Fyn betyder ikke, at vores samarbejdsrelationer til Fredericia og Kolding svækkes. Tvært imod skal vi sammen øge opmærksomheden om den unikke natur, vi har i vores fælles baghave - både for turismen og for at styrke vores alle sammens opmærksomhed på at beskytte vores natur, siger borgmester Johannes Lundsfryd Jensen (S).

ka

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt