Landets statsminister har efter den skarpe kritik fra Minkkommisionen ikke tænkt sig at gå af, fremgik det af Mette Frederiksens (S) svar på spørgsmål under fredagens pressemøde, hvor regeringen kommenterede på den kritiske beretning fra Minkkommisionen. Hvad angår de mulige politiske konsekvenser for hende som statsminister, henviste hun til, at det er op til Folketinget at vurdere.

Minkkommissionen fandt, at Mette Frederiksens udmeldinger på pressemødet den 4. november 2020, hvor meldingen om at slå alle mink ned kom, ”objektivt set var groft vildledende”, fremgår det af et kapitel af beretningen, dog med tilføjelsen af statsministeren "subjektivt ikke havde viden herom eller hensigt hertil".

Beretningen retter også skarp kritik af statsministerens rådgiver Barbara Bertelsen og ni andre embedsfolk, men i forhold til dem vil regeringen afvente rådgivning fra Medarbejder- og kompetencestyrelsen, inden den tager stilling til om, de skal hjemsendes, fremgik det også af svar fra statsminister Mette Frederiksen. Hun svarede også på spørgsmål fra journalisterne, at hun fortsat har tillid til embedsmændende i centralforvaltningen.

På spørgsmål om, hvorfor regeringen ikke selv peger på en advokatundersøgelse, når Minkkommissionen taler om "grov uagtsomhed" fra statsministerens side, svarede Mette Frederiksen ved at henvise til beretningen: "At jeg ikke vidste, at der ikke var hjemmel. At jeg "subjektivt ikke havde viden herom eller hensigt hertil". Det blev også fremhævet, at advokatundersøgelser ikke er det almindelige at iværksætte efter kommissioner, og at det kun er sket i ét ud af otte tilfælde.

Undskyldning til minkavlerne

Mette Frederiksen lagde på pressemødet ud med at understrege, at regeringen tager kommissionens kritik meget alvorligt, og at regeringen tager den til efterretning. Og efter kommentarer og svar på kritikken fra henholdsvis sundheds-, fødevare-, erhvervs- og justitsminister, henvendte hun sig direkte til landets minkavlere.

- Jeg er oprigtigt ked af den sorg, forløbet har affødt. Vil gerne undskylde for forløbet, sagde statsministeren, men fastholdt, at selve beslutningen om at slå alle mink ned var rigtig.

- Vi overvejede, om avlsdyrene kunne bevares - men risikovurderingen gjorde, at det ikke blev beslutningen. Vi havde ansvar for landet og hele verden - det var nødvendigt at handle, sagde hun.

Mette Frederiksen understregede også, at hvis hun havde vidst, at der ikke var hjemmel, hvde hun sagt det. Og at både hjemmel og den efterfølgende erstatning til minkavlerne blev besluttede af folketinget.

Nye initiativer fra regeringen

Fredagens pressemøde blev indledt af statsministeren med at slå fast, at regeringen tager kritikken meget alvorligt og tager den til efterretning. Og at den også maner til refleksion. En del af refleksionen mundede ud i fire konkrete forslag til, at regeringen og andre kommende regeringer vil kunne agere bedre i krisesituationer.

En rådføringspligt - inden ekstraordinære beslutninger i krisesituationer træffes, skal de omkring Folketinget.
Et demokratiudvalg - skal se på koordination af udvalg og ansvarsfordeling. Se på samspil med embedsmænd og særlige rådgivere.
En forretningsorden for møder i regeringsudvalg - alt væsentligt skal med i sagsfremstilling og ikke være i bilag.
Offentlighedslov - et udvalg der kan se på ændring af den for at imødegå lukkethed i beslutningsprocesser.

- Lukkethed gavner ikke noget eller nogen. Der skal selvfølgelig være styr på især lovhjemmel, og regeringen lytter gerne til flere forslag fra Folketinget til forbedringer, sagde Mette Frederiksen.

På spørgsmål om, hvorvidt statsministerens personlige ledelsesstil har påvirket processen og hvilke refleksioner, hun gør sig i den anledning, kom der ikke konkrete svar på, om noget fremover skal ændres.

Hovedbudskab fra andre ministre

Statsministeren var på pressemødet flankeret af fire andre ministre i regeringen, der hver især redegjorde for forløbene, da beslutningen om at slå alle mink ned blev truffet.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) redegjorde for coronasituationen på det tidspunkt i 2020, altså før vaccinerne var kommet, og henviste især til myndighedernes risikovurdering. Her var der meldinger om kraftig smittestigning i Nordjylland pga. mink-varianter. Minkene var en trussel mod folkesundheden og mod Danmarks forpligtelse overfor andre lande.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) redegjorde for smittespredningen i Nordjylland, hvor der den 3. november 2020 var 225 smittede farme. Det var en femdobling på en måned og en tybedobling på to måneder, og der skulle handles. Ca 75 pct. af dyrene blev lovligt slået ned i to zoner, mens der i en zone 3 ikke var lovhjemmel. Sagen kostede daværende minister Mogens Jensen (S) posten, og ministeriet blev efterfølgende opdelt.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) talte om konsekvenser for erhvervslivet, hvis ikke minkene var blevet slået ned, og nævnte et muligt globalt stop for eksport af danske fødevarer med store konsekvenser for danske arbejdspladser.

Justitsminister Mathias Tesfaye (S) henviste til, at Justitsministeriet tidligt i forløbet havde kritiseret forløbet, og at der den 8. november 2020 blev lavet et hasteforslag om at få lovhjemlen på plads.

Mette Frederiksen afviser advokatundersøgelse