En udtalelse fra statsminister Mette Frederiksen (S) om "fuldstændig epidemikontrol" før det kan komme på tale at åbne skolerne for ældre elever, er efterfølgende af statsministeren præciseret til blot at betyde, at de gældende restriktioner løber til foreløbig 28. februar, som det hele tiden har været meningen.
Mette Frederiksens udtalelse faldt under en fotosession på en folkeskole, da eleverne i de små klasser mødte ind mandag, og den var mandagen igennem genstand for adskillige fortolkningsforsøg. Den korrekte fortolkning er ifølge ophavskvinden selv som følger:
- Der er intet nyt i forhold til, hvad vi tidligere har sagt. På grund af den britiske mutation er vi nødt til at gå forsigtigt frem i forhold til at udfase restriktionerne. Det forudsætter blandt andet, at flere er vaccineret, og at færre er indlagt, så vi bedre kan stå imod en stigende smitte. Altså at have kontrol over epidemien, siger Mette Frederiksen ifølge Ritzau.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.