LYNGBY-TAARBÆK: På Dot Wessmans vegne skriver Morten Messerschmidt den 19. december sidste år til kommunens tekniske direktør, skriver DR.
Messerschmidt kalder det 'stærkt kritisk', at kommunen har udskudt godkendelsen af rutsjebanen. Han efterspørger en hurtig sagsbehandling og en grave- og støbetilladelse med det samme. Allerede samme dag kommer gravetilladelsen.
Det sker 'efter aftale med borgmesteren', som en embedsmand formulerer det i en mail, som DR Nyheder er i besiddelse af.
Kun en måned tidligere har kommunen udstedt et påbud med trussel om politianmeldelse, hvis ikke byggearbejdet på Bakken blev indstillet.
- Det var sagens substans, der gjorde, at vi gav den tilladelse, siger borgmester, Rolf Aagard Svendsen (K).
Den hurtige sagsbehandling efterkom kommunen også. Den 7. januar i år bliver både kommunalbestyrelsen, miljøudvalget og byplanudvalget alle indkaldt til ekstraordinære udvalgsmøder. Alle møderne har kun ét punkt på dagsordenen: Rutchebanen på Bakken. Og alle tre steder giver kommunalpolitikerne grønt lys.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.