
LANGELAND: Langeland Kommune og Social- og Indenrigsministeriet har underskrevet endnu et udviklingspartnerskab. Dette løber i 2016-18 og skal hjælpe til, at kommunen med et særtilskud blandt andet kan sigte mod at få flere unge i uddannelse og færre udsatte i kommunen, oplyser ministeriet.
I Langeland Kommune falder indbyggertallet, og samtidig har mange indbyggere et lavt uddannelsesniveau. Det udfordrer kommunen, og det betyder, at den har behov for særlige indsatser for at få ledige i job og uddannelse. Kommunen løser også en stor opgave med relativt mange socialt udsatte børn og familier.
Udviklingspartnerskabet indebærer et samlet særtilskud på 109 mio. kr. over perioden 2016-2018. Som led i partnerskabet sætter kommunen gennem en flerårig strategi fokus på, at flere unge skal have en ungdomsuddannelse, at flere skal i arbejde, og at børns og familiers vanskeligheder skal forebygges. Kommunen siger derudover med aftalen ja til at arbejde med en effektiv økonomistyring.
I år gælder det havnene
Borgmester Bjarne Nielsen (V) siger:
- Det er vigtigt, at tilpasningen af kommunens økonomi ikke sker på bekostning af kerneydelserne, men strukturtilpasninger vil fortsat blive bragt i spil med henblik på at sikre en fortsat god udvikling og en sund økonomistyring. Her i 2016 er der fokus på at fremme udviklingen af bl.a. kommunens havne, og der arbejdes med en investeringsstrategi på arbejdsmarkedsområdet for at få flere i job og uddannelse.
Aftalen består af et betinget tilsagn om særtilskud på 38 mio. kr. i 2016, 36 mio. kr. i 2017 og 35 mio. kr. i 2018.
Langeland fik første gang økonomisk særtilskud i 2008 - for en fireårig periode frem til 2011. Den næste periode fra 2012-15 blev det også til en ny udviklingsaftale, da kommunen var tæt på at skulle have dispensation fra kassekreditreglen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.