Socialministeren mødtes i går med LEV - foreningen for udviklingshæmmede og deres pårørende - for at få en indføring i de klager, som LEV ugentligt modtager fra pårørende til udviklingshæmmede, som mener, at en kommune eller et bosted misbruger en handicappets økonomi, skriver Berlingske.
Står det til ministeren, skal kommuner arbejde efter ens retningslinjer, som skal sikre de udviklingshæmmede størst mulig retssikkerhed og beskyttelse mod misbrug.
Hun vil også have strammet op på reglerne om økonomiske værger, for ifølge LEV er der brug for, at flere udviklingshæmmede end i dag får udpeget en værge, som har ansvaret for at varetage den udviklingshæmmedes økonomi.
Ministeren mødes senere i denne uge med KL og forventer, at arbejdsgruppen derefter går i gang med at udarbejde nye retningslinier.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.