Mentorordninger virker, men kun med tidlig indsats

Mentorordninger har vist sig som et effektivt redskab, når unge skal holdes ude af kriminalitet. Men hvordan går det på længere sigt, når de skal stå på egne ben uden mentorerne? Godt, viser en ny undersøgelse fra Center for Boligsocial Udvikling, CFBU, hvis der gribes tidligt nok ind.

Her har centeret analyseret på de mere langsigtede virkninger af mentorindsatserne, som skal forebygge og reducere de unges kriminalitet. Og de virker, hvis bare der sættes tidligt nok ind. Derfor er indsatserne sat ind som kriminalpræventiv metode i blandt andet de udsatte boligområder de seneste år.

Således viser CFBU's undersøgelse af tre mentorordninger i Ishøj, København og Odense, at langtidsvirkningerne gør, at de unge i 'nogen grad mindsker kriminaliteten'. 

Dog skal der en tidlig indsats til, da det hovedsageligt gælder den gruppe af unge, som er 14-15 år, når de begynder samarbejdet med en mentor, som i længden klarer sig bedre. Gruppen af unge, der er 16-18-årige, når de får en mentor, er nemlig ikke påvirket af indsatsen.

Ifølge en af undersøgelsens forfattere Lasse Kjeldsen skyldes det blandt andet, at den yngre gruppe er mere påvirkelig og endnu ikke låst fast i et kriminelt mønster. Derfor er de lettere at hjælpe væk fra kriminaliteten.

Hjælper ikke på uddannelse
Foruden at bryde de unges kriminelle mønstre skal mentorordningerne også øge uddannelsesfrekvensen, men det formår de desværre ikke at bidrage til.

- Mange af de unge har inden mentorindsatserne haft en problematisk skolegang præget af konflikter, et lavt fagligt niveau og et højt fravær. De har derfor haft et svært udgangspunkt for deres videre uddannelsesforløb, og det ser altså ud, som om det ikke er lykkedes mentorerne at hjælpe dem i den retning, siger Lasse Kjeldsen.

ibs

Fakta
Undersøgelsen bygger dels på registerbaserede analyser og dels på en spørgeskemaundersøgelse blandt de unge, der som en del af indsatserne fik en mentor i perioden 2010-2014. I alt 366 tidligere mentees indgår i registeranalyserne, og 114 af dem har besvaret spørgeskemaet.

Resultaterne sammenlignes gennemgående med en gruppe af unge, der ikke var del af indsatsen.

Undersøgelsen er blevet gennemført med unge fra fire boligområder, der alle havde mentorindsatser i perioden 2010-2014: Vollsmose i Odense, Vejleåparken i Ishøj samt Nørrebro og Tingbjerg i København.

Hvad kendetegner en vellykket mentorindsats?

• En høj intensitet i indsatsen, dvs. at der er ugentlige møder af flere timers varighed.
• Varighed i indsatsen på minimum et år. De mentorindsatser, som har varet mere end et år, har flest signifikante og positive effekter i forhold til de unges adfærd - både til rusmidler og uddannelse, samt deres selvværd og sociale kompetencer.
• En betydningsfuld engageret voksenkontakt, som tager form af en støttende, tillidsfuld, anerkendende og emotionel relation, der fokuserer på den unges psykosociale udvikling.
• Indsatserne skal bestå af (eller have tilknyttet) professionelle ansatte, der er i stand til at screene, matche, oplære, støtte og supervisere frivillige mentorer, så de får nogle redskaber at arbejde med den unge, og den bedst mulige relation bliver sammensat.