Håndvask, håndsprit og afstand forebygger ikke kun smitte med covid-19, men også med influenza. De influenzapatienter, der plejer at lægge beslag på et stort antal senge om vinteren, fylder i øjeblikket intet, fortæller flere hospitaler i Hovedstaden til Berlingske.
På Amager-Hvidovre Hospital har man ikke set en indlagt med influenza siden marts sidste år, siger professor og overlæge Thomas Benfield fra Infektionsmedicinsk Afdeling til avisen.
Udover corona-hygiejne kan fraværet af influenza også skyldes, at flere end normalt er blevet vaccineret mod influenza og i år også mod lungebetændelse. Overlægen kalder det stof til eftertanke at se, hvor meget man kan forebygge med god hygiejne.
ak