Placeringen mellem Anholt og Djursland er valgt, fordi der er mulighed for at slutte vindmøllerne stort set direkte til det eksisterende el-net. Det betyder, at vindmøllerne kan komme op hurtigere. Samtidig generer vindmøllerne på havet færrest muligt.
- Danmark udbygger helt konkret de kommende fire år sin uhyre stærke position på havvindmøller. Og med beslutningen om at placere den store havvindmøllepark i 2012 mellem Djursland og Anholt fortsætter vi de gode takter. Lige nu arbejder man på højtryk med at sætte havvindmøller op på Horns Rev II, og i senest 2011 står havvindmølleparken ved Rødsand II klar. Det er en meget massiv udbygning, siger klima- og energiminister Connie Hedegaard.
Når vindmøllerne står klar i 2012, skal den levere 400 MW energivenlig strøm, hvilket svarer til 400.000 husstandes årlige elforbrug. Det er cirka dobbelt så meget som havvindmølleparkerne Rødsand II og som Horns Rev II. Afhængigt af hvor store vindmøller, der bliver sat op ved Djursland-Anholt, svarer det til i størrelsesordenen 100-175 vindmøller.
Placeringen blev besluttet mandag på et møde mellem de partier, der stod bag Energiforliget i februar. Beslutningen om at udbygge med 400 MW frem til 2012 var en del af energiforliget.
Havvindmølleparken kommer i udbud hurtigst muligt.
De efterfølgende mølleparker kommer måske til at ligge ved Læsø og på Kriegers Flak i Østersøen, oplyser ritzau. Sidstnævnte steder er begge velegnede hvad angår vindforholdene, men hvad angår vanddybden er især Kriegers Flak vanskeligere at gå til.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.