Medicinboks gør afhentning lettere

KORT NYT17. MAJ 2020 13.40

NORDJYLLAND: Region Nordjylland har succes med en medicinboks, som 120 patienter siden starten af marts har brugt som en del af et forsøg. Det har foregået ved, at patienterne har hentet deres medicin i en boks på Aalborg Universitetshospital i Thisted, hvor der er opstillet en medicinboks, så man ikke skal køre til Aalborg, oplyser regionen.

Nogle patienter skal nemlig køre langt for at hente deres medicin, hvis de får den udleveret direkte fra en hospitalsafdeling ved en konkret behandling. Det er nu i stedet Sygehusapoteket og portører, der kører medicinen til boksen i Thisted. Udlevering af medicinen bliver således mere fleksibel for patienterne, der kan hente det døgnet rundt alle ugens dage og som får en SMS, når medicinen er klar med en kode, som kan åbne boksen.

Samtidig sikrer apoteket sig, at medicinen bliver opbevaret korrekt, mens de frigør plejepersonalet til andet arbejde end medicinudlevering. Håbet er, at der på sigt etableres flere medicinbokse i regionen, så patienter skal køre max 30 minutter fra egen bopæl for at hente medicin.

eo

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev