Med løgn som markedsføring

Hvor går grænsen for mediernes provokerende udfordringer

ANMELDELSE:

Af Paul Hegedahl

Anne Jerslev og Christa Lykke Christensen (red.):
'Hvor går grænsen? Brudflader i den moderne mediekultur',
udgivet med støtte fra Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation (FKK);
Tiderne Skifter, København 2009.
256 s., hft., 14 x 22 cm., illustreret,
noter og litteraturliste efter hvert kapitel.
Kr. 249,00 inkl. moms.
ISBN: 978-87-7973-350-3.

Der har netop været en meget omtalt sag om Turistorganisationen VisitDenmarks YouTube-video med den enlige mor, der efterlyser sit barns far. Barnet er angiveligt resultatet af et engangs-møde mellem den blonde danske kvinde og en turist, som hun møder i Nyhavn og i høj grad fatter sympati for. Næste morgen er han væk, da hun vågner. 'Jeg bebrejder dig ingenting, men jeg synes, at du har krav på at vide, at August findes', siger den unge moder i reklamevideoen og henviser til sønnen på ni måneder.

Videoen er produceret for offentlige midler og med løgn som markedsføring. Kvinden Karen fremstår som en helt almindelig enlig mor fra Nørrebro. I virkeligheden er hun skuespiller.

Og på et noget mere lokalt plan - der dog er blevet bemærket nationalt - har der også lige været en sag med en lokal revy i Faldsled ved Faaborg, hvor den efterfølgende dvd med revyens indhold, som sælges, er blevet censureret, idet kommunalbestyrelsesmedlem Keld Vidkær Nielsen (DF), Faldsled, som hjælper revyholdet med optagelsen og redigeringen besluttede at klippe en sang om Pia Kjærsgaard ud. Det skal retfærdigvis siges, at Pia Kjærsgaard selv er uenig i denne handling.

Til gengæld gjorde Dansk Folkeparti sig så meget bemærket, da man i en annoncekampagne mod moskéer í Danmark fik udstyret 'Den blå Moské' i Istanbul, også kaldet Sultan Ahmeds moské, med halvmåner på minareterne og krumsabler på kuplen, noget som ikke findes på originalen i Tyrkiet.

Disse tre aktuelle eksempler viser, at tendenserne i mediekulturen på stort set alle områder i øget grad giver anledning til seriøse overvejelser over, hvor grænserne går - det gælder både grænserne mellem fiktion og fakta og mellem det private og det offentlige. Det gælder grænserne mellem medierne og deres læsere/seere/brugere.

Det er et særdeles bredt område. Det handler både om pinligheder i satireprogrammer, løgn i reklametekster, brug af mobiltelefoner i det offentlige rum i alle situationer, bekendelser på Facebook og indædte diskussioner på blogs.

I den bog, der omtales her, bruges også DR1's talentshow 'X-factor' fra foråret 2008 som eksempel på, hvordan formen på et sådant show samtidig med at tiltrække omkring 2 millioner seere til finaleafsnittet også gav anledning til talrige og ganske ophedede diskussioner i pressen, på blogs og andre steder på nettet både på grund af dommernes måde at argumentere på og muligheden for mere eller mindre talentfulde mennesker til at optræde.

Der har været gennemført et forskningsprojekt 'Hvor går grænsen? Højspændingsæstetik og etisk kvalitet i den aktuelle mediekultur' fra 2005-2008. Projektet har været støttet af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation (FKK) og ledet af Anne Jerslev, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet. På  findes en grundig redegørelse for projektet og dets baggrund samt omtale af de involverede forskere.

I 'Hvor går grænsen? Brudflader i den moderne mediekultur' fremlægges en række resultater fra dette projekt.

Bogens indhold
I introduktionen beskriver Christa Lykke Christensen og Anne Jerslev grundigt og med flere konkrete eksempler, hvordan artiklerne i denne antologi tilsammen tematiserer tre overordnede grænseflader eller felter for flydende grænser:

1. Feltet mellem det private og det offentlige.
Medierede privatheder fylder mere og mere i det offentlige rum og etablerer flydende grænser mellem 'det private' og 'det offentlige'. Resultatet af det, de kalder 'intimiseringen' af det offentlige rum i bredere forstand er ofte pinligt.

2. Feltet mellem fakta og fiktion.
Grænseflader, der bliver synlige eller skabes i eksperimenter med genremæssige blandinger, fx tv-fakta- og dokumentarprogrammers brug af stilistiske elementer, der hidtil især har været forbeholdt fiktionens fortælleform.

3. Feltet mellem medierne som afsendere og deres modtagere som brugere.
De markante ændringer af forholdet mellem medierne, deres genrer og deres brugere, som den allestedsnærværende interaktive appel og henvendelsesform har medført. Der er etableret en ny
grænse mellem program/værk og bruger.

I detaljer er indholdet:

Forord

Introduktion.
Nye grænser, nye medieforme og nye publikummer
af lektor Christa Lykke Christensen, ph.d., Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet
og professor Anne Jerslev, ph.d., Institut for Medier,
Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet

Grænsegængere.
Performative strategier hos Das Beckwerk og SIGNA i kampzonen mellem fiktion og virkelighed
af redaktør, mag.art. Monna Dithmer, Politiken

Når humoren sætter grænser
af lektor Christa Lykke Christensen, ph.d., Institut for Medier,
Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet

Kosmetisk kirurgi og den transformérbare krop
- en analyse af den amerikanske tv-serie Nip/Tuck
af professor Anne Jerslev, ph.d., Institut for Medier,
Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet

Nationale ikoner eller private mindesmærker?
Krigsbilleder, censur og nye medier
af post.doc. Mette Mortensen, ph.d., Institut for Medier,
Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet

Private mænd og offentlige kvinder?
Køn som performance på danske politikeres
personlige hjemmesider
af lektor, cand.scient.pol. Lene Hansen, ph.d.,
Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

Underlægningsmusik i dokumentariske politikerportrætter
af lektor, cand.mag. Iben Have, ph.d., Institut for
Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet

Den intime blog
Selvbekendelsen som etisk talehandling
af lic.phil.Anne Scott Sørensen, Institut for Litteratur,
Kultur og Medier, Syddansk Universitet, Odense

Mobiltelefonen som fantomvæg
af lektor, cand.mag., kultursociolog Ida Wentzel Winther, ph.d., Institut for Pædagogik, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole

Mere aktualitet: Dover-testen
Mange af artiklerne har meget stor aktualitet. I forbindelse med diskussionen om offentliggørelse og fogedforbud mod jægersoldaten Thomas Rathsacks bog er fx kapitlet ' Nationale ikoner eller private mindesmærker? Krigsbilleder, censur og nye medier', spændende og relevant at læse. Det handler om tabstallene i forbindelse med bl.a. krigen i Afghanistan. Det siges direkte, at militæret tager offentlighedens følelser med i overvejelserne af, hvordan nyheden om faldne skal formidles. Kommunikation af dødsfald fordrer en strategisk balanceakt, da de på den ene side kan påvirke opbakningen til krigen, mens borgerne på den anden side har krav på at kende krigsførelsens konsekvenser. Og der fortælles bl.a. om de amerikanske erfaringer fra Vietnam-krigen, hvor optagelser af kister svøbt i 'Stars and Stripes' var fast indslag i nyhederne. Og den forbindelse omtales 'Dover-testen' - et kontroversielt begreb i USA's politik. Udtrykket, der er opstået i Pentagon, henviser til flyvestationen Dover Air Force Base i staten Delaware i USA's nordøstlige hjørne, hvor kister med døde amerikanske soldater fra oversøiske konflikter bliver fløjet til. Det handler altså om, hvor mange kistebilleder den amerikanske offentlighed er villig til at acceptere før opbakningen til den pågældende krig forsvinder. Derfor er der etableret forskellige former for mediecensur.

I det danske eksempel, siger Forsvarsledelsen, bakket op af regeringen, at offentliggørelsen af jægersoldatens bog, kan bringe danske og udenlandske soldaters liv i fare. Det lyder sandsynligt. Man kan imidlertid nok ikke se bort fra, at det også handler om, at beretninger om, hvad der foregår, måske kan få opbakningen til at forsvinde.

Og i overensstemmelse med temaet i 'Hvor går grænsen? Brudflader i den moderne mediekultur', kan man jo så spekulere over, hvad et fogedforbud skal hjælpe mod en bog, der allerede er ude offentligt i lang række andre former. Der må tænkes virkelig nyt, hvis man skal have held med forbud og censur i det nye mediebillede - som i dag er internationalt og i mangfoldige medieformer.

Politikernes hjemmesider
En anden artikel, der muligvis er særlig interessant for læserne af dknyt.dk er 'Private mænd og offentlige kvinder? Køn som performance på danske politikeres personlige hjemmesider'. Her analyseres og diskuteres danske politikeres hjemmesider og udviklingen i deres indhold.

Første del ser på hjemmesidens placering i en bredere medieoffentlighed, på den personlige hjemmeside som genre og den beskriver, hvilke metodiske valg analysen beror på. Anden del af kapitlet uddyber den analytiske linse, dette spørgsmål angribes igennem. Der ses på politikeridentiteter, køn og grænsen mellem det offentlige og det private. Tredje del analyserer så hjemmesider for/af danske folketingspolitikere valgt ind ved valgene i 2005 og 2007 og ser gennem tre tematiske snit på køn-politiker-privat performance. Og der konkluderes i perspektiv af traditionelle grænser, om identiteter nedbrydes eller opstår i nymedialiserede former.

Dette kapitel er også interessant i sammenhæng med temaet om kvindelige politikere på dknyt.dk den 8. september 2009.

En vigtig diskussion
I artiklerne og diskussionerne kommer forfatterne rundt i hele mediebilledet. Både nye medier som mobiltelefonen og Internettet - og de hele tiden nye funktioner, de får tillagt, og etablerede medier, som så udfordres af nye grænser - her kan nævnes teater og fotografi. Der drøftes nye mediegenrer som bloggen og den personlige hjemmeside og nye udviklinger af allerede etablerede genrer som fx satire, dokumentationsprogrammer og fiktionsserier. Og - ikke mindst - diskuteres problematikken om ændringer i forholdet mellem medierne og deres brugere.

Selv om forfatterne giver klart udtryk for, at de ikke mener, det er hverken muligt eller ønskeligt at opstille faste normer eller etiske anvisninger for mediebrug eller medieproduktion, gør de lige så klart opmærksom på vigtigheden af 'bestandigt at reflektere over udviklingen i mediekulturen med et på én gang nysgerrigt, analytisk og kritisk blik. Kun på den måde bliver det muligt at vurdere, hvorvidt der faktisk sættes nye grænser.' Og kunne man så tilføje, hvad disse nye grænser gør ved os?

I introduktionen siger Christa Lykke Christensen og Anne Jerslev således: ' Om end det intimes, det individuelles og det affektives indtog i medierne og mediernes individualiserede henvendelse til publikum er to vigtige faktorer i ændringerne af 'offentligheden' og dens virkemåde, er det helt nødvendigt fortsat at operere med en skelnen mellem 'det private' og 'det offentlige'. - - - Benægter vi forskelle forsvinder muligheden for at tænke i magtforhold.'

Det skal heller ikke være overladt til forskere alene at følge denne udvikling og beskrive den - selv om de har gjort det virkelig godt i denne bog. Vi almindelige mennesker må - både som afsendere og modtagere - hele tiden være opmærksomme og parate til at beskrive og diskutere udviklingen på en konstruktiv måde - men med følelser og holdninger.

Prøver vi at bruge medierne uden for de etiske grænser, vil det blive stadig vanskeligere for os selv, at gennemskue, hvornår vi er de taknemmelige ofre for manipulation. Jeg ved godt, at nogle tror, at det kan de sagtens gennemskue - men - - -.

Supplerende artikler
En bog er en bog er en bog - nej, ikke længere