Masser af vækst i dansk økonomi, også i det offentlige forbrug

Regeringens prognose for Danmarks økonomi i form af Økonomisk Redegørelse gentager i sin december-udgave i dag konstateringen fra august, nemlig at Danmark er på vej ind i højkonjunktur. En gunstig udvikling, som kan vare flere år, hvis der vel at mærke er tilstrækkelig tilgang af arbejdskraft, hedder det i en kommentar fra Økonomiministeriet.

- Det er jeg yderst tilfreds med, for vækst i økonomien er regeringens vigtigste ambition. Det er en afgørende forudsætning for, at Danmark fortsat kan være et velstående land med gode livs- og udviklingsbetingelser. Allerede nu er historisk mange enten i job eller parat til at tage et, og der er udsigt til, at beskæftigelsen snart sætter rekord, siger økonomiminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA).

Ministeriet opgør hovedpunkterne fra Økonomisk Redegørelse som følger:

• I 2016 var væksten i BNP den højeste i ti år. Der er udsigt til fortsat høj vækst i år. BNP ventes at stige med 2,0 pct. i år, og væksten skønnes at blive 1,9 pct. og 1,7 pct. i 2018 og 2019.
• Væksten i dansk økonomi er bredt funderet. Det private forbrug, investeringerne og eksporten bidrager til fremgangen. Fundamentet for en solid udvikling i det private forbrug skal især ses i sammenhæng med de seneste års stigning i beskæftigelsen, som har øget indkomsterne.
• Der har været et fortsat højt tempo i jobskabelsen i 2017. Siden foråret 2013 er beskæftigelsen steget med godt 165.000 personer. Selv om tempoet ventes at løje af, skønnes beskæftigelsen at stige yderligere med 33.000 personer i 2018 og 23.000 personer i 2019. Allerede næste år ventes beskæftigelsen at nå et historisk højt niveau.
• Den gode udvikling på arbejdsmarkedet har bragt ledigheden ned til et lavt niveau. Yderligere fald i ledigheden vil medvirke til at øge presset på arbejdsmarkedet. I forvejen melder et stigende antal virksomheder om mangel på arbejdskraft.
• En holdbar stigning i beskæftigelsen vil i de kommende år i høj grad afhænge af, at arbejdsstyrken øges. Arbejdsstyrken er allerede historisk høj. Reformer vurderes at udvide arbejdsstyrken med 31.000 personer i 2017-2019. I 2019 hæves folkepensionsalderen og efterlønsalderen med et halvt år. Det vil i sig selv øge udbuddet af arbejdskraft med næsten 8.000 personer.
• Udenlandsk arbejdskraft er en væsentlig konjunkturbuffer, som har sikret en stor tilgang af arbejdskraft i de seneste år. Konkurrencen om den udenlandske arbejdskraft er imidlertid stigende. I euroområdet er manglen på arbejdskraft steget til et historisk højt niveau.
• Fremgangen i dansk økonomi betyder, at BNP nu ligger omtrent på det strukturelle niveau. Dermed er dansk økonomi på vej ind i en højkonjunktur. Den væsentligste udfordring for den økonomiske politik på kort sigt vil være at holde opsvinget i gang og undgå en overophedning.
• Ikke alle højkonjunkturer ender med en overophedning. Risikoen for en hård landing stiger, hvis det går så hurtigt, at BNP kommer til at overstige strukturelt BNP betydeligt. Risikoen øges, hvis der samtidig sker opbygning af ubalancer. Flere forhold peger dog på, at det vil være muligt at holde en stabil vækst i de kommende år.
• Siden finanskrisen er der gennemført flere tiltag, som skal styrke den finansielle sektor og bidrage til en mere stabil udvikling på boligmarkedet. Kreditgivningen er i dag mere restriktiv end under overophedningen i 00’erne. Aktuelt er der heller ikke tegn på udpræget lånefinansieret forbrug. Desuden har husholdningerne og virksomhederne konsolideret sig gennem flere år.
• Med budgetloven er rammerne for den finanspolitiske styring blevet styrket. Der planlægges efter, at der i de kommende år gøres fremskridt mod strukturel balance. Sigtelinjerne i finanspolitikken indeholder således en gradvis stramning af finanspolitikken, som bidrager til at dæmpe kapacitetspresset i dansk økonomi.

Ministeriet nævner det ikke selv, men foruden ovenstående tegner også væksten i det offentlige forbrug til at blive en del højere, end de tre regeringspartier gik til valg på. Venstre gik til valg på nulvækst, De Konservative sagde at den offentlige sektor ikke måtte blive større, mens Liberal Alliance gik til valg på minusvækst.

Som regering har V-LA-K imidlertid lagt sig på en målsætning om 'i udgangspunkt 0,3 pct., men det bliver større endnu ifølge Økonomisk Redegørelse. Skønnet fra august-udgaven på 0,5 pct. er i december-udgaven fordoblet til 1,0 pct.

Læs eller download redegørelsen.