- Hvis de indberetninger, vi har fået fra de enkelte ministerier, holder vand, så bliver det den største personaletilpasning, vi har set, så lang tid jeg kan huske, siger Lars Qvistgaard, formand for Djøf's overenskomstforening, til Politiken.
Alle ministerområder arbejder netop nu med at udmønte boligjobpakkens besparelseskrav på 1 mia. kr. i udgifterne til løn og drift i år og næste år.
I går blev der varslet fyringer i Finansministeriet, og i dag falder hammeren i det løntunge social- og integrationsministerium under Karen Hækkerups (S) ledelse.
I Socialministeriet vil der i morgen blive udstukket fyresedler. I alt skal der afskediges 90 fuldtidsmedarbejdere på Socialministeriets område.
lcl