

KØGE: Socialdemokraterne i Køge fik onsdag aften afgjort, hvem der skal være borgmesterkandidat ved kommunalvalget i 2013. Det skete ved en urafstemning blandt partiforeningens medlemmer.
Afgørelsen blev, at Marie Stærk blev valgt. Marie Stærke fik 54 pct. (197 stemmer) og Thomas Kielgast fik 45 pct. (165 stemmer). En procent (2 stemmer) var blanke, oplyser partiforeningen. Opgøret har virkelig haft medlemmernes interesse. Ved urafstemningen endte stemmeprocenten helt oppe på 94.
Formand for Socialdemokraterne i Køge Kommune, Jan Rix Rasmussen siger:
- Vi har nu et klart resultat. Det giver Marie Stærke maksimal opbakning forud valget til byrådet i november 2013. Jeg vil sige begge kandidater tak for indsatsen, siger han tilføjer:
- Der har været stort engagement, hvilket lover godt for tiden op mod valget. Vi er i det politiske arbejdstøj. Det er det vore vælgere forventer.
Den socialdemokratiske byrådsgruppe anerkender og respekterer medlemmernes valg af spidskandidat, oplyser han.
Efter offentliggørelsen af urafstemningen siger Marie Stærke:
- Jeg er glad for, stolt og ydmyg over, at medlemmerne har valgt mig som deres spidskandidat. Det vidner om, at de støtter linjen om Køge Kommunes fortsatte udvikling til glæde for borgerne og Socialdemokratiet. En linje, som jeg har og fortsat vil stå for.
Udfordreren Thomas Kielgast siger:
- Jeg ønsker Marie tillykke med borgmesterkandidaturet og ønsker hende held og lykke med arbejdet frem mod valget i 2013. Jeg vil loyalt fortsætte med mit arbejde og engagement i byrådsarbejdet og i partiet.
- Jeg vil tage et medansvar i forhold til arbejdet med at samle partiet, og jeg håber at alle, uanset hvor de satte deres kryds i valgkampen, vil samles om den store opgave at sørge for, at det stadig er Socialdemokraterne, der har borgmesterposten efter kommunevalget.
- Jeg vil fortsat arbejde for mere indflydelse til medlemmerne og en social og værdig politik, siger Thomas Kielgast.
Det var en generalforsamling 2. februar i Socialdemokratiet i Køge Kommune, der besluttede, at valget skulle ske ved urafstemning.
mou
Foto: Rasmus Ranum
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.