Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job
Mariagerfjord har vedtaget en særlig politik for landdistrikterne

Mariagerfjord har vedtaget en særlig politik for landdistrikterne

Flere end 20.000 af Mariagerfjord Kommunes indbyggere - det er ca. halvdelen - bor uden for de fire hovedbyer. Disse borgere får nu deres helt egen politik
2. MAJ 2011 16.32

MARIAGERFJORD: - Hidtil har kommunen ikke haft præcise målsætninger på landdistriktsområdet, men har ageret i forhold til de pejlemærker, der blev udlagt i de gamle kommuner før 2007, siger Jens Lykke fra Fagenheden for Kultur og Fritid.

- Alligevel er der jo sket en masse og Landdistriktsrådet har haft Byrådets bemyndigelse til årligt at fordele ca. en halv million kroner til landdistriktsarbejdet, blandt andet i form af støtte til de mange projekter ildsjæle har igangsat i landsbyerne, forklare han.

Landdistriktsrådet har været en aktiv part i udviklingen af den nye landdistriktspolitik. Formand for rådet, Jens Cæsar Jensen, siger:

- Landdistriktsrådets arbejde har efter vores egen mening gjort en klar forskel, idet vi jo også har holdt politikerne i ørerne, hvis de har glemt, at vi er en landdistriktskommune.

Og det har været spændende at deltage i arbejdet med politikken, fortsætter formanden, der ikke skjuler, at det er en udfordring at tilgodese alle synspunkter.

- Politikken skjuler ikke nødvendigheden af prioritering. Vi er naive, hvis vi tror, at alle landsbyer i Mariagerfjord Kommune kan gennemgå den samme rivende udvikling, fortsætter formanden. Tværtimod mener han, at enkelte mindre lokalområder truet af en kraftig nedgang i befolkningstallet de næste ti år.

Den nye Landdistriktspolitik har fokus på fire vigtige temaer, der i de kommende år skal fokuseres på at udvikle.

Det fysiske miljø i landsbyerne skal forbedres. Dette skal blandt andet ske gennem fjernelse af de dårligste ejendomme, så bybilledet bliver pænere. Denne proces er allerede i fuld gang, godt hjulpet af ekstra midler fra staten. Desuden skal der årligt afsættes midler til By- og områdefornyelse i nogle få landsbyer med udgangspunkt i et tæt samarbejde med lokalområdets borgere.

Infrastrukturen i hele kommunen skal forbedres. Der bliver ikke mere kollektiv trafik i yderområderne, men de nødvendige linjer for at komme hurtigt frem til hovedbyerne skal fastholdes. Derudover skal der arbejdes med at sikre mere optimale IT- og telefoniforbindelser i yderområderne, således at det bliver attraktivt for bosætning og mindre erhvervsvirksomheder.

Landsbyernes mødesteder skal styrkes. Forsamlingshuse og klubhuse m.v. har afgørende betydning for foreningslivet og det sociale fællesskab i de små lokalområder. Derfor skal der sættes fokus på at sikre en bedre drift, og på at mødestederne kan fremstå energivenlige og vedligeholdte. Borgerne må selv tilføre det nødvendige indhold. Men der er fokus på, at landsbyerne også i ny og næ får kulturelle tilbud i nærområdet.

Styrkelsen af det 'gode liv' er afgørende for at folk vil bosætte sig uden for de større byer. Landdistriktspolitikken bringer fokus på at hjælpe det lokale foreningsliv og derfor vil der fortsat i landdistriktsrådet og andre kommunale råd være frie økonomiske midler til rådighed for initiativer i landsbyerne. Kommunen vil udvikle et netværk af resursepersoner, der vil sikre ildsjælene lettere vej gennem systemet, således at det fortsat er sjovt at være frivillig.

En vedtaget politik gør i sig selv ikke den store forskel. Derfor peges der i materialet på en række konkrete strategier til det videre arbejde. Nogle opgaver er placeret hos Landdistriktsrådet, medens andre er op til de politiske fagudvalg og i sidste ende byrådet, idet der er økonomi involveret.

Nogle af opgaverne er mere langsigtede og rækker ud over denne byrådsperiode. Andre opgaver kan starte i morgen. Men fælles for alle de nye udfordringer er dialog og samarbejde mellem borgere, landsbyråd og kommunen.

mou