
MARIAGERFJORD: Mariagerfjord Byråd vedtog i går, at kommunen skal bruge 14,6 mio. kr. på at udbygge fodboldstadion i Hobro. Klubben Hobro IK skal selv levere den anden halvdel af anlægsbudgettet.
At kommunen går ud og bruger så mange penge på et stadion, mener borgmester Mogens Jespersen (V) er helt naturligt, fortæller DR Nordjylland
- Det betyder så utrolig meget for vores kommune, at klubben ligger i Superligaen. Så jeg synes faktisk, vi har en pligt til at komme med en del af anlægsbeløbet.
Borgmesteren har en tro på, at de penge, der investeres på stadion, kommer tilbage i kommunekassen.
- Det er jeg helt sikker på, at de gør. Med den omtale, vi har fået ved at have et superligahold, så er jeg sikker på, at pengene kommer hjem mange gange i løbet af årene, siger Mogens Jespersen til DR Nordjylland.
Et stort set enigt byråd stod bag beslutningen. Kun socialdemokraten Peter Muhl støttede ikke stadionplanerne.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.