I forbindelse med at politikeren Manu Sareen for nylig blev formand for ADHD-foreningen, forlader han nu helt politik, skriver Berlingske Tidende. Det er Socialdemokratiet, han melder sig ud af, og han vil samtidig forlade posten som første suppleant til kommunalbestyrelsen på Frederiksberg.
- Når man er formand for så mange, er man nødsaget til at stå upolitisk, eksempelvis i forhandlinger og alt muligt andet. Det er jo en interesseorganisation, siger han til avisen.
Manu Sareen har været medlem af Socialdemokratiet siden 2020, inden da var han et par år medlem af Alternativet. Længst var han hos De Radikale, hvor han i 2001 blev valgt ind i Københavns Borgerrepræsentation og ti år senere blev valgt til Folketinget. Han har været minister for ligestilling, kirke og nordisk samarbejde - og i 2014-2015 minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.