På biblioteker og borgerservicekontorer har de travlt med at bistå vælgere, der vil krydse ja eller nej til at ophæve det danske forsvarsforbehold. I de fire største kommuner, København, Aarhus, Odense og Aalborg, stiger brevstemmerne i forhold til antallet ved afstemningen om retsforbeholdet i 2015.

Knap tre uger før afstemningsdagen 1. juni har 3.607 borgere i Københavns Kommune brevstemt. På samme tidspunkt i 2015 var antallet 736 - det svarer til en femdobling.

Det er der flere forklaringer på, siger kontorchef Jesper Hyldal, der har ansvar for at koordinere valgafviklingen i Københavns Kommune. Især skyldes det, at det er blevet nemmere. Der er flere steder, man kan brevstemme i en længere periode før valget sammenlignet med 2015.

- Men det spiller også ind, at mange borgere gerne vil stemme, når det passer dem, siger Jesper Hyldal.

Generelt er antallet af brevstemmer steget ved valg i Danmark. Især var der mange, der benyttede muligheden ved kommunalvalget i november sidste år, hvor der var risiko for at blive smittet med coronavirus. Den erfaring har de taget med videre.

- Der er ingen tvivl om, at coronapandemien har sat ekstra skub i, hvor mange som ønsker at brevstemme. Mange opdagede muligheden ved kommunal- og regionsrådsvalget og fandt ud af, hvor let det er, siger Jesper Hyldal.

I Aarhus, hvor det er muligt at brevstemme i kulturhuset DOKK1 og på fem biblioteker, er antallet af brevstemmer steget fra 695 i 2015 til nu 1.708.

Markant i Aalborg

Mest markant er stigningen i Aalborg, som går fra 187 dengang til nu 1.107. Her er betingelserne stort set de samme som i 2015, siger valgansvarlig Søren Thorst. Han mener, at det er lysten til at selv at bestemme over tiden, der gør udslaget.

- Folk vil være uafhængige og slippe for at indrette sig efter at skulle stemme på selve afstemningsdagen, siger han.

Ved afstemningen i 2015 endte den samlede stemmedeltagelse på 72 procent. Det stigende antal brevstemmer kan måske vidne om, at valgdeltagelsen denne gang bliver højere, siger Derek Beach, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.

Som led i et nyt forskningsprojekt har han fået analyseinstituttet Epinion til at spørge, om vælgerne anser "spørgsmålet om forsvarsforbeholdet som et vigtigt politisk emne med stor betydning for Danmark".

66 procent svarer, at de er helt eller delvist enige. Det viser, at flertallet tager afstemningen alvorligt, formentlig på grund af krigen i Ukraine og truslen fra Rusland, siger Derek Beach.

- Det gør, at vælgerne synes, at afstemningen er lidt vigtigere, end den var i 2015. Måske kan det betyde, at vi kommer i nærheden af en stemmeprocent på 80.

Men han har sin tvivl. De mange brevstemmer kan alene være et udtryk for, at vælgerne vil gøre det nemt for sig selv. Selv brevstemmer han, fordi han på afstemningsdagen opholder sig i USA.

- Det er bekvemt at brevstemme. Ved man allerede, hvad man skal stemme, kan man lige så godt gøre det nu i stedet for at stå i kø på dagen.

- Andre kan tænke, at det bliver rigtig godt vejr på valgdagen, og så vil de hellere noget andet, siger Derek Beach.

Ritzau

Mange vil selv bestemme hvornår de stemmer