Inden fristen 1. april nåede 107 folkeskoler at benytte udfordringsretten og søge dispensation fra de statslige regler i forbindelse med hele afbureaukratiserings-projektet.
Specialkonsulent Louise Ebbe Jørgensen fra Undervisningsministeriet oplyser, at der kom 107 ansøgninger ind i tide, så de vil kunne gå i gang med de forskellige forenklings-forsøg til næste skoleår, hvis ellers de kan anerkendes.
- Langt den største gruppe af ansøgninger går på at forenkle arbejdet med elevplaner - og mange lægger sig op ad en model, der er beskrevet i en rapport fra afbureaukratiseringsudvalget.
Modellen går nærmere ud på, at det er op til en helhedsvurdering af den enkelte elev, om der skal laves en elevplan i samtlige fag eller ej.
En anden stor del af skolernes ønsker går på at forenkle arbejdet med kvalitetsrapporter.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.