HORSENS: Med projektet "Vi løfter i flok" har der i Horsens Kommune været fokus på at hjælpe enlige ældre mænd ud af ensomhed ved brug af mandegrupper. 38 pct. af ældre, der bor alene, oplever nemlig ofte eller en gang imellem at føle sig ensomme. Projektet har vist gode resultater, og næsten 300 mænd har været med i de 15 mandegrupper, siden de startede op i efteråret 2019, skriver kommunen.
Målet har været at bekæmpe ensomhed og mistrivsel ved at opspore ældre enlige mænd, der sjældent kommer ud, og få dem til at deltage i forskellige aktiviteter. Projektet er et samarbejde mellem bl.a. forskellige sogn i kommunen, frivillige foreninger og forebyggende medarbejdere fra kommunen samlet under en fælles projektleder.
Mandegrupperne er af forskellig karakter. Der er fx en gruppe, der mødes i en kolonihave og arbejder på at sætte huset i stand og holde haven. I andre grupper mødes mændene og spiser sammen, snakker eller er til foredrag, på ture eller til forskellige aktiviteter. For kommunens vedkommende sluttede projektet ved udgangen af juni, men nye samarbejder gør det muligt at fortsætte i samme rammer.
mh
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.