Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Mailfejl viste intern uenighed om V's valgplakater

KORT NYT1. MAR 2021 12.32

FREDENSBORG: Fredag eftermiddag kunne hele byrådet i Fredensborg ved en fejl følge med, da Venstre diskuterede klimaaftrykket ved valgplakater til KV21. For knap en uge siden foreslog partiet, at de opstillede partier i kommunen skal indgå en frivillig aftale om at spare valgplakater væk, så de kan undgå miljøbelastning, skriver Sjællandske.

Af mailkorrespondancen fremgik det, at partiets engagement i klimaspørgsmålet i virkeligheden blandt andet skyldtes et ønske om at tiltrække midtervælgerne. Det startede, da formand for vælgerforeningens bestyrelse, Jette Hansen, skrev en mail til byrådsgruppens formand Lars Søndergaard om at trække forslaget, fordi partiet på en generalforsamling havde besluttet at opsætte valgplakater.

Denne mail kom Lars Søndergaard til at videresende til hele byrådet i stedet for Venstres byrådsgruppe. To V-politikere nåede at svare, mens en anden svarede, at der er flere stemmer at hente i det ved at følge forslaget end at trække det.

eo