LOLLAND: Kontaktoplysninger som mailadresse eller telefonnummer er ikke 'oplysninger om enkeltpersoners private forhold' af den type, der kan undtages fra aktindsigt. Det har Ankestyrelsen afgjort i en sag fra Lolland Kommune, der havde afslået aktindsigt i kontaktoplysninger for kandidater til Ældrerådsvalget med netop den begrundelse.
Afgørelsen gælder når der ikke er tale om adresser der er beskyttede i folkeregistret eller beskyttede telefonnumre. Lolland Kommune havde også givet som begrundelse for afslaget på aktindsigt med at kandidaterne ikke havde givet samtykke til, at deres private mailadresser og telefonnumre blev oplyst, men heller ikke den begrundelse finder Ankestyrelsen gangbar.
Lolland Kommune skal derfor genoptage sagen og træffe en ny afgørelse. Ankestyrelsen bemærker dog, at den ikke har 'taget stilling til, om kontaktoplysningerne kan undtages fra aktindsigt med en mere udførlig begrundelse eller med hjemmel i en anden bestemmelse'.
mk
Læs afgørelsen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.