Magtudredning 2.0: Vi skal værne om tilliden til samfundsinstitutionerne

AALBORG: Sociale medier har forandret den politiske virkelighed så meget, at Magtudredningen fra 2003 ikke længere er helt gangbar. Det skal en version 2.0 rette op på, og i spidsen for både den første og den anden stod/står professor Michael Bang Petersen fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, som på andendagen af KL's Kommunalpolitiske Topmøde i Aalborg indviede forsamlingen i nogle af sine overvejelser.

Den første magtudredning blev besluttet af Folketinget i 1997 og skulle blandt andet "belyse folkestyrets funktion i bred forstand, herunder organisationers, bevægelsers og økonomiske magtstrukturers indflydelse i samfundet". Dengang gjaldt det "et moderne velfærdssamfund på vej over tærsklen til et nyt århundrede", og dette nye århundrede har vi så nu.

Allerede året efter den første magtudredning så Facebook dagens lys, og siden kom andre sociale medier til. Efter det har intet været det samme, og i 2022 besluttede Folketinget så, at der var brug for en opdatering af magtudredningen.

Vilkårene for politik er forandret

- Vilkårene for politiske samtaler er forandret. Borgerne reagere på sociale medier, diskuterer med hinanden og diskuterer med politikere. Og nogle gange går det hårdt for sig, sagde Michael Bang Petersen i sit indlæg.

Det har også påvirket de traditionelle medier, der er i hård konkurrence med de sociale medier om annonceindtægter. Oveni er demokratierne i tilbagegang verden over efter årtiers fremgang indtil nullerne. I dag vil man fx ikke karakterisere Ungarn som et liberalt demokrati, og vi kan se, at det også knager i et af de ældste demokratier, USA, påpegede professoren.

Danmark er derimod et af de stærkeste demokratier i verden, og netop derfor skal vi værne om tilliden til samfundsinstitutionerne. Undersøgelser viser, at den sociale tillid, altså tillid til ens medborgere, er vokset i Danmark fra 1981 til til 2010, så Danmark nu er verdensmester i social tillid.

Hvorfor? Det skyldes dels, at uddannelsesniveauet også er vokset, dels er årsagen politisk derved at man i tiltagende grad fik den opfattelse, at de politiske institutioner fungerer. Netop på det punkt er er der grund til bekymring, for hvad angår tilliden til de politiske institutioner er niveauet for "meget stor tillid" faldet fra 70 pct. i 2007 til nu 40 pct.

Faldende tillid og voksende selvtillid

Som en kuriositet bemærkede Michael Bang Petersen, at de adspurgtes tillid til egne politiske evner har udviklet sig modsat, fra 80 pct. der i 1971 svarede, at de ikke havde forstand på politik, til nu kun 40 pct. En oplysning som ikke blev fulgt op med en tilkendegivelse af, om det var godt eller skidt, men som uanset vakte en vis moro i salen.

Hvad angår kommunalpolitikere faldt tilliden til deres lydhørhed mærkbart efter kommunesammenlægningerne i 2006-2007, men efterhånden er niveauet fra tidligere næsten genvundet. Det er ikke kommet af sig selv, i en undersøgelse af borgmestres arbejdstid svarer 75 pct., at den er blevet længere eller meget længere, i høj grad drevet af at der bruges mere tid på kontakt til medierne (76 pct.), en udvikling drevet af det nutidige mediebilledes konstante behov for løbende nyheder og opdateringer.

Skal man bekymres over det? Tja, i hvert fald er der en modsætning mellem et langsomt demokrati og et hurtigt samfund, som professor Michael Bang Petersen eksempliciferede som tre modpoler i form af en befolkning med en høj politisk selvtillid, medier i en opmærksomhedsøkonomi og politikere og embedsværk under pres. Det er i den trekant, tilliden skal finde et leje.