dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Både mindre børn og skoleelever har været mål for den indsats, man i Viborg gør for at øge læseglæden.
Mads Jensen/Ritzau Scanpix

Målrettet læseindsats i Viborg har båret frugt

Børnene i Viborg Kommune lånte i 2023 fem procent flere bøger end året før.

VIBORG: Selv om læseglæden blandt børn i øjeblikket er nedadgående, så tyder tallene på en positiv udvikling i Viborg Kommune. Udlån af børnebøger på kommunens biblioteker er nemlig steget med knap 10.000 i 2023, hvilket svarer til 5 procent. 

Stigningen er kommet i forlængelse af en målrettet indsats både i forhold til dagplejebørn, SFO-børn og i skole- og familiesammenhæng, oplyser kommunen.

Bl.a. er såkaldte ”Læseklasser” et populært tilbud blandt 4. klasserne. Her tilknyttes en bibliotekar én bestemt klasse gennem et helt skoleår. Bibliotekaren deler ud af boganbefalinger, tilpasset børnenes forskellige læseniveauer og interesser, giver tips til læsning og inddrager børnene i læserelaterede aktiviteter.

- En af vores tidligere Læseklasser fra Frederiks Skole kom i den regionale finale af ”Hvem vil være litterær 2023?” – en litteraturquiz, hvor 50 klasser fra fire forskellige kommuner deltog. Så her er der i hvert fald nogle børn, som er blevet bidt af læseglæden, fortæller bibliotekar Kirstina Olesen.

Læseglæde for småbørn 

Med projekter som ”Dagplejernes Bibliotek” og ”BOGglad” har man også haft dagtilbud og dagplejebørn i fokus. I marts er Viborg Bibliotekerne desuden med i de danske folkebibliotekers nationale kampagne, ”Læsetvang er lort”, der med udgangspunkt i børns stemmer og meninger sætter lys på børns læselyst.  

Viborg er én af 17 kommuner i den nationale indsats ”Børn og unges læseglæde", et arbejde der er afsat i alt 8,7 mio. kr. til i 2023-2025. 

dotn

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/maalrettet-laeseindsats-i-viborg-har-baaret-frugt

GDPR