Formålet har været at arbejde med forslag til en ny politisk struktur og et kodeks for kommunalbestyrelsens arbejde. Forslaget til ny udvalgsstruktur er det første delresultat i en større sammenhæng, hvor kommunalbestyrelsen bredt set vil forny sin arbejdsform og skabe nye rammer for delegation til forvaltningen.
På tværs af partipolitiske skel har politikerne opnået et markant resultat ved at beslutte en ny udvalgsstruktur, hvor de eksisterende udvalg redu-ceres fra elleve til seks.
Fra udvalget udtales det, at alle har bidraget i en positiv ånd og der er taget et væsentligt skridt i retning af at modernisere det politiske system.
Udvalgsarbejdet optimeres
Med seks udvalg optimeres udvalgsarbejdet, således at sager, der førhen skulle på rundtur i flere udvalg, nu kan behandles mere effektivt i et og samme udvalg. Dermed er det fælles forslag udtryk for bedre betjening af borgerne i den sidste ende.
Den velkendte udvalgsstruktur ophører med at eksistere ved at nogle opgaver både sammenlægges og lægges over i en række nye og større udvalg med flere opgaver. På teknik og miljøområdet er den mest markante ændring sket, i det opgaverne i de nuværende fire udvalg forsætter i det nye Teknik- og miljøudvalg.
Helt nyt udvalg
Som en nyskabelse opstår et helt nyt udvalg, Udviklings- og strategiudvalget. Dette udvalg skal arbejde med kommuneplanstrategier og udvikling på tværs af de traditionelle forvaltningsområder. Det kan f.eks. dreje sig om strategi for borger- og brugerinddragelse, udvikling af admi-nistrative styringsmodeller, tværgående initiativer vedr. miljø og sundhed, klimastrategi, og løbende udvikling og opfølgning for god politisk ledelse.
Den nye udvalgsstruktur vil blive behandlet på førstkommende møde i kommunalbestyrelsen og vil endeligt blive godkendt når den nye styrel-sesvedtægt for den nye kommunalbestyrelse vedtages. Dette sker før sommerferien 2009.
Den nye udvalgsstruktur med seks udvalg
1. Økonomiudvalget
* Koordinering af planlægning og sammenhæng til den økonomiske politik
* Kommuneplanen
* Løn- og personaleforhold
* Økonomisk politik, koordinering og styring
* Budget og regnskab
* De beskæftigelsesmæssige opgaver – herunder syge- og barselsdagpenge samt kontanthjælp og integrationsområdet
* Erhvervsservice
* Køb, salg m.v. af fast ejendom
* Udlejning af kommunens ejendomme m.v.
* Borgerservice
* Digitalisering
2. Udviklings- og strategiudvalget
Opgaven med:
* Kommuneplanstrategier
Eksempler på temaer nævnt i processen til tværgående strategiudvikling:
* Strategi for bruger- og borgerdialog/-inddragelse
* Strategi for samspillet med frivillige
* Udvikling af styringsmodeller
* Løbende udvikling og opfølgning på kodeks for god politisk ledelse i Lyngby-Taarbæk Kommune
* Tværgående klimastrategi
* Sund kommune
* Erhvervspolitik
3. Teknik- og miljøudvalget
* Lokalplaner
* Byggelovgivning
* Byfornyelse
* Bygningsfredning
* Veje og stier
* Kollektiv trafik
* Hyre- rute og fragtbilkørsel
* Kirkegårde
* Pleje af rekreative områder
* Miljøbeskyttelse og forurening
* Naturbeskyttelse
* Vandløb
* Klimaopgaver
* Myndighedsopgaver indenfor forsyningsområdet, herunder varmeplanlægning
4. Børne- og ungdomsudvalget
* Folkeskoler
* Vidtgående specialundervisning
* Dagpasning
* Sociale og sundhedsmæssige opgaver vedrørende børn
* Ungdomsskolen
* Skolefritidsordning
* Fritids- og ungdomsklubber
* Rådgivning og støtte til børn og unge samt familier med børn
* Forebyggende og hjælpeforanstaltninger for børn og unge
* Ydelser mv. til børn med handicap eller andre særlige behov
5. Social- og sundhedsudvalget
* Rådgivning og støtte
* Omsorg og praktisk bistand
* Forebyggende aktiviteter for ældre
* Pensioner
* Enkeltydelser og økonomisk hjælp
* Hjælpemidler
* Sundhedsfremmende og forebyggende tiltag
* Voksen- og handicaprådgivning
* Misbrug
* Genoptræning
* Tandpleje
* Boligsikring
* Kommunens institutioner på ældreområdet
6. Kultur- og fritidsudvalget
* Fritidsområdet
* Voksenundervisning/folkeoplysning
* Idrætsområdet
* Kulturområdet, herunder bl.a. bibliotek
* Kulturarv
* Bygningskultur
* Turisme
* Benyttelse af rekreative områder
* Musikskole
* Samspil med frivillige inden for områderne
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.