
LYNGBY-TAARBÆK: Cirka 3.300 personer er omfattet af et datalæk i Lyngby-Taarbæk. Det skriver kommunen i en pressemeddelelse og beklager fejlen, som er sket i forbindelse med en aktindsigtsanmodning om leverandørbetalinger.
"Det drejer sig om navne, personnumre og beløb i forbindelse med udbetalinger. Hvad pengene er givet til fremgår ikke af oplysningerne. Modtager af oplysningerne har efterfølgende slettet filen og har samtidig bekræftet, at oplysningerne ikke er videresendt til andre," skriver kommunen.
"Cirka 3.300 personer er berørt af lækket, herunder primært medarbejdere i kommunen, men også cirka 1.300 borgere. Alle berørte er kontaktet direkte med en orientering og rådgivning om, hvordan man forholder sig til et datalæk," fortsætter kommunen i pressemeddelelsen.
Lyngby-Taarbæk skriver videre, at både kommunens databeskyttelsesrådgiver og Datatilsynet (DPO) er orienteret med sagen.
"Vi anser ikke sandsynligheden for misbrug som særlig stor i forbindelse med dette brud. Vi anbefaler altid, at man er særligt opmærksom på, om personoplysninger bliver misbrugt."
"Kommunens databeskyttelsesrådgiver (DPO) er orienteret, og sagen er indberettet til Datatilsynet. Vi beklager fejlen, som er sket, selv om vi generelt forsøger at være meget opmærksomme på vores behandling af personoplysninger," afslutter kommunen.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.