LYNGBY-TAARBÆK: Lyngby-Taarbæk Kommune har nu fået budgettet for 2026-2029 på plads. Da der sidste år blev indgået en toårig budgetaftale, er der i år kun tale om mindre justeringer, men politikerne har alligevel prioriteret et økonomisk råderum på 6,4 mio. kr. til en styrket indsats for børn og unge i mistrivsel.
"Med en ambition om, at Lyngby-Taarbæks tradition for gode faglige resultater kan opretholdes, samtidig med at trivslen øges, og flere børn kan være en del af folkeskolens brede almenfællesskab, er parterne enige om, at det fælles skolevæsen i Lyngby-Taarbæk skal styrkes," lyder det i budgetaftalen.
Bag budgettet står et bredt flertal i kommunalbestyrelsen fra hhv. Konservative, SF, Alternativet, Radikale Venstre, Enhedslisten, Venstre og Socialdemokratiet. Den eneste der står uden for aftalen er løsgænger Claus Bøgh Svenningsen.
Nyt, politisk udvalg
Målet med et nyt, politisk udvalg er at forebygge ufrivilligt skolefravær og samtidig dæmpe de stigende udgifter på det specialiserede børneområde.
Som led i budgetaftalen oprettes udvalget fra januar 2026. Det skal følge udviklingen på både det specialiserede børneområde og specialundervisningsområdet. Udvalget får til opgave at udvikle nye tilbud, styrke dialogen med borgere og fagfolk samt pege på forebyggende løsninger.
Budgetaftalen betyder desuden, at de nuværende initiativer på ældreområdet fortsætter i 2026, hvor området tilføres 6,3 millioner kroner.
Budgetaftalen vedtages endeligt på Kommunalbestyrelsesmødet den. 9. oktober 2025.
Læs alle artikler om kommunernes økonomi og budgetter for 2026 under temaet Budget 2026.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.