Torsdag formiddag skal EU-Parlamentets udvalg for borgerklager diskutere lovligheden af Lynetteholmen. Det sker på baggrund af klager fra Klimabevægelsen og Danmarks Naturfredningsforening, som allerede i 2020 klagede over mangelfulde miljøvurderinger ifbm. projektet.

SF’s Margrete Auken er næstformand i udvalget og har fået sagen bragt op. Hun vil foreslå, at EU-Kommissionen laver en kritisk gennemgang af grundlaget for Lynetteholmen.

Nationalt rejste SF allerede sidste sommer kritik af den stærkt kritisable og mangelfulde miljøkonsekvensvurdering. Siden er det kommet frem, at der heller ikke er lavet fyldestgørende undersøgelser af konsekvenserne for de omkringliggende Natura 2000-områder, at Folketinget ikke blev oplyst om den svenske regerings bekymringer, og at dele af miljøvurderingerne beror på en 40 år gammel rapport.

I forrige uge blev partierne bag aftalen om Lynetteholmen enige om at stoppe dumpningen af slam fra projektet. Men sådan som miljøkonsekvensvurderingen har været lavet, har vi åbenlyst brug for en ordentlig kulegravning, mener Margrete Auken.

- Jeg håber, Kommissionen nu tager klagen alvorligt. Men jeg har ikke de store forventninger. Danmark overtræder love med arme og ben – især på vand- og landbrugsområdet - og der burde Kommissionen være klar med sanktioner i stedet for bare at lade tingene passere, siger Margrete Auken.

Afvist i september 2021

Klimabevægelsen og Danmarks Naturfredningsforening klagede i december 2020 til EU-Parlamentets Udvalg for Andragender (borgerklageudvalget i daglig tale) over miljøvurderingerne i forbindelse med Lynetteholmen. Især klagede de over, at der i vurderingerne er brugt en såkaldt salamimetode, hvor man ikke har set på projektet som helhed.

I 2021 kom sagen på udvalgets dagsorden, men i september 2021 besluttede EU-Kommissionen efter at have forespurgt Transportministeriet, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag til at gå ind i en sag om regelbrud.

Med de nye oplysninger har Margrete Auken fået sagen rejst i udvalget igen. Oplysningerne drejer sig især om at 1) miljøvurderingerne bygger på en 40 år gammel rapport, 2) mangelfulde undersøgelser af konsekvenserne for de omkringliggende Natura 2000-områder, og 3) at Folketinget ikke blev fuldt oplyst om den svenske regerings bekymringer.

Lynetteholmen op i EU-parlamentet