LOLLAND: Ankestyrelsen har bedt Lolland Kommune om et svar i en sag om renovering og beboersammensætning i boligområdet Sognefogedvænget, som kommunen slet ikke længere mener er en sag, skriver Folketidende.
Sagen er indbragt for styrelsen af organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Sognefogedvænget, fordi kommunen i 2020 ikke ville love, at alle beboere kunne vende tilbage til det almene byggeri efter en bebudet renovering. Kommunen ville have en anden beboersammensætning bl.a. med krav om at være i beskæftigelse eller under uddannelse.
Siden er der mellem kommunen og Boligkontoret Danmark, der administrerer Boligselskabet Sogefogedvænget, lavet en aftale om, at nogle af de eksisterende beboere kan flytte tilbage. Økonomiudvalget godkendte derfor torsdag et svar til Ankestyrelsen, hvor der henvises til den nye aftale: "Lolland Kommune vurderer, at grundlaget for den rejste mulige tilsynssag imidlertid er bortfaldet," hedder det bl.a. her. Svaret skal endelig godkendes på det kommende byrådsmøde.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.