LOLLAND: Ankestyrelsen har efter to borgerklager bedt Lolland Kommune svare på en række spørgsmål om en ny vaskeordning, før den afgør, om den vil rejse tilsynssag. Det skriver Folketidende.
For et år siden udliciterede kommunen tøjvasken for at spare to mio. kr. om året. Der blev lagt loft over borgernes egenbetaling på 200 kr. i eget hjem og 300 kr. på plejecentre. Imidlertid viste en nærlæsning af kravene fra vaskeriet, at loftet kun omfattede tøj, der kan tørretumbles. Øvrigt tøj koster borgerne 25 kr. pr. styk.
Ankestyrelsen vil blandt andet vide, om kommunen mener, der er hjemmel til at begrænse hjælp til tøjvask til tøj, der kan tørretumbles, og om man i konkrete sager kan fravige kravet. Desuden bedes kommunen redegøre for, at den kun har valgt én leverandør.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.