LOLLAND: Økonomi- og erhvervsudvalget i Lolland Kommune har besluttet, at der skal findes besparelser for 77 mio. kr. på 2023-budgettet, skriver Lolland-Falsters Folketidende. Kommunens store udfordringer skyldes især befolkningstilbagegangen, der giver færre indtægter fra skat, tilskud og udligningspuljerne.
Dertil kommer udligningstab, Arne-pensionen og andre Christiansborgstyrede udgifter, der kan bringe de økonomiske lommesmerter op på 133 mio. kr. Og så er det taget med i regnestykket, at Lolland ligesom i 2022 får 120 mio kr. i særtilskud, hvilket endnu ikke er besluttet.
- Vi skal finde ud af, om vi kan finde pengene ved at skære lidt over det hele, som vi har gjort de andre år, eller om det bliver harikiri med den helt store sabel. I så fald skal vi lægge forslag til besparelser, som er helt uhørte i forhold til, hvad vi har for en kommune, siger den frustrerede borgmester, Holger Schou Rasmussen (S) til avisen.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.