dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Lokaludvalg siger nej til sekretariats-spareplan

KORT NYT
15. APR 2015 14.45

KØBENHAVN: Et forslag til Borgerrepræsentationen fra Økonomiforvaltningen om at halvere antallet af udvalgssekretariater fra 10 til fem til betjening af lokaludvalgene i Københavns 12 bydele møder markant modstand blandt samtlige lokaludvalgsformænd. De har netop holdt et fællesmøde, hvor de tager kraftigt afstand fra forslaget, skriver CityAvisen.

Besparelsen ved at samle sekretariaterne udgør to mio. kr. årligt og vil blandt andet betyde, at flere lokaludvalg skal deles om de samme lokaler og medarbejdere. Blandt lokaludvalgsformændene lyder karakteristikker som 'grotesk', 'hul i hovedet', 'en joke' og 'ubrugeligt' om forslaget, fordi det ifølge lokaludvalgene vil underminere den lokale tilstedeværelse og forankring.

Overborgmester Frank Jensen (S) afviser, at der er tale om en svækkelse af det lokale udvalgsarbejde, tværtimod vil større sekretariater kunne gøre lokaludvalgene stærkere, mener han. Venstres medlem af Økonomiudvalget, Pia Allerslev, siger derimod ligeud at 'jo færre penge, vi bruger på lokaludvalgene, jo bedre'.

mk

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/lokaludvalg-siger-nej-til-sekretariats-spareplan

GDPR