dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Lokal V-formand væltet efter kun 11 dage på posten

Kritisk udtalelse om byrådsgruppens formand kostede den organisatoriske formand posten
23. MAR 2015 6.37

BORNHOLM: Formanden for Venstre på Bornholm, Aage Larsen, holdt kun 11 dage, før han besluttede sig for at droppe sin nyerhvervede post. Var det ikke sket, ville han være blevet forsøgt væltet, skriver flere bornholmske medier.

Grunden til det kortvarige formandskabs ophør blev lagt allerede dagen efter Aage Larsen blev valgt. I et debatprogram i TV2 Bornholm underkendte han de facto partiets nyvalgte gruppeformand i kommunalbestyrelsen, Søren Schow, som spidskandidat ved næste kommunalvalg. Den udtalelse antændte så stor utilfredshed i partiet, at den kom til at koste Aage Larsen formandsposten.

Aage Larsen har overfor Bornholms Tidende givet en halv indrømmelse af at hans udtalelse ikke var helt gennemtænkt. 'Jeg kunne nok have sagt det mere diplomatisk', har han udtalt til avisen.

Venstre på Bornholm skal nu holde en ekstraordinær generalforsamling for igen at finde en ny formand, og uanset øvrige uenigheder er bestyrelsen enig om hvem den gerne ser som formand. 

- Vi peger på Frederik Tolstrup. Han er en knagende dygtig ung mand, siger Aage Larsen, der selv fylder 70 år til august.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/lokal-v-formand-vaeltet-efter-kun-11-dage-paa-posten

GDPR