dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Løsgænger i Nordfyn går til LA

KORT NYT
10. MAJ 2024 9.50

NORDFYN: Efter i februar at have forladt De Konservative i Nordfyns Kommunalbestyrelse for at blive løsgænger har Marie Louise Pedersen nu meldt sig ind i Liberal Alliance, skriver Fyens Stiftstidende. Dermed får partiet sin første repræsentant i kommunen.

"Jeg er ret vild med Liberal Alliances tilgang, og den passer fortrinligt til det, jeg står for og min måde at tænke på. Jeg er ikke bundet af vanetænkning og er ikke bange for fornyelse", skriver hun ifølge avisen i en pressemeddelelse, hvor hun nævner, at børne- og ungeområdet er en hjertesag for hende, og at hun også ønsker at styrke bosætning og turisme.

Som omtalt i februar forlod Marie Louise Pedersen De Konservative efter problemer med samarbejdet i den konservative gruppe, og viceborgmester Anders Thingholm (K) udtalte dengang, at hun ville være blevet ekskluderet af partiet, hvis hun ikke selv var gået. 

cwa

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/loesgaenger-i-nordfyn-gaar-til-la

GDPR