dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Løsgænger i Norddjurs bliver socialdemokrat

KORT NYT
12. JAN 2016 10.07

NORDDJURS: Byrådsmedlem Helle Plougmann har efter en periode som løsgænger meldt sig ind i Socialdemokratiet, som hun herefter repræsenterer i Norddjurs Byråd, skriver Randers Amtsavis.

Helle Plougmann blev ved KV13 valgt som den ene af to repræsentanter for Enhedslisten, men kun fordi den kommunale administration ved en fejl registrerede partiets opstillingsform som sideordnet og ikke partiliste, som den skulle have været. Skønt placeret som nummer fire på listen fik hun næstflest stemmer og blev derfor valgt i stedet for listens nummer 2 Inky Remy, der ville have fået mandatet ved partilisteopstilling.

Enhedslisten var allerede på valgaftenen klar over fejlen, men fandt den belejlig og gjorde ikke opmærksom på den. I august 2014 blev Helle Plougmann imidlertid partiløs efter en uenighed og det fik Enhedslisten til at kræve valget af hende omgjort, så partiet kunne få mandatet tilbage. Det blev dog afvist af valgbestyrelsen, netop med henvisning til partiets bevidste passivitet.

mk

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/loesgaenger-i-norddjurs-bliver-socialdemokrat

GDPR