BALLERUP: Løsgænger Kate Svarrer har meldt sig ind i De Radikale og gør dermed partiet til det næststørste i Ballerup Byråd. Hun blev oprindeligt valgt ind for Konservative, men har de seneste år siddet som løsgænger. Nu peger hun på både grøn omstilling og sociale indsatser som årsagen til partiskiftet. Det skriver Sjællandske Nyheder.
- Mit hjerte banker for vores natur, men også for de mennesker, der har det sværest. Jeg kæmper både for natur, grøn omstilling og for børn, unge og familier i mistrivsel. Derfor giver det mening for mig at blive en del af Radikale Venstre, hvor disse dagsordener betyder meget, siger Kate Svarrer. Hun beskriver sig selv som ”halvt blå og halvt rød” og fremhæver samarbejdet med både borgerlige og radikale som afgørende for valget.
Gruppeformand Lars Green Bach glæder sig over at få et nyt, tredje medlem i gruppen: "Jeg kender Kate som en utrættelig og engageret lokalpolitiker, der både har ’det grønne hjerte’ på rette sted og gør en stærk indsats for børn, unge og mennesker i sårbare situationer," siger han.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.